Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
98 Cards in this Set
- Front
- Back
Grundstof |
Et stof som ikke kan nedbrydes til andre stoffer |
|
Kemisk forbindelse |
Stoffer som godt kan deles i grundstoffer |
|
En forbrændning |
Er en reaktion med dioxygen. |
|
Koefficienter |
Det tal der sættes foran de kemiske formler for at angive antallet af dem |
|
Reaktanter (udgangsstoffer) |
De stoffer som er på venstre side af reaktionspilen. |
|
Produkter (reaktionsprodukter ) |
De stoffer som er til højre for reaktionspilen |
|
Blanding |
Der sker ikke en reaktion, men begge stoffer er til stede |
|
Atom |
Det mindste man kan opdele et grundstof i uden det mister sine egenskaber |
|
Elementarpartikler |
Et del element i et atom |
|
Elektron |
Negativt ladede, -1 |
|
Protoner |
Har en positivt ladede, +1 |
|
Neutroner |
Har en neutral ladning |
|
Atomnummer |
Er antallet af protoner, Z, og er afgørende for hvilket grundstof det er. |
|
Isotoper |
Variationer - forskellige neutrontal - af samme grundstof |
|
Nukleontallet (massetal) |
Fælles betegnelse for neutroner og protoner i kernen, betegnes A. |
|
Nukleoner |
Kernepartikler (neutroner og protoner) |
|
Elektronsystemet |
Bestemmer de kemiske egenskaber |
|
Elektronskaller |
De skaller hvori elektronerne forekommer |
|
Radioaktiv |
Når atomkernen er ustabil (altså ønsker at dele sig) |
|
Atommasse |
Et grundstofs atommasse er gennemsnitsmassen af atomerne i grundstoffets naturlige isotopblanding |
|
Perioder |
De vandrette rækker i grundstoffernes periodesystem |
|
Grupper |
De lodrette søjler i det periodiske system. Grundstoffer i samme gruppe minder om hinanden |
|
Molekyle |
Er en forbindelse mellem flere atomer. |
|
Ædelgas |
En gas der ikke ønsker at reagere da den har fyldte elektronskaller. Den har et stabilt elektronsystem. |
|
Elektronstruktur |
Angivelse af hvor mange elektroner der er i den enkelte skal |
|
Elektronpar |
To elektroner som hører sammen |
|
Ædelgasreglen (oktetreglen) |
Hovedgruppestofferne danner bindinger så de opnår et elektronsystem som en ædelgas - altså 2 eller 8 elektroner i yderste skal |
|
Metaller |
Har elektrisk ledningsevne og metalglans. Har få elektroner i yderste skal |
|
Ikkemetal |
Har mange elektroner i yderste skal og forekommer ofte i gasform |
|
Halvmetal |
Har både metaliske egenskaber og ikkemetaliske egenskaber |
|
Ion |
Et atom med en elektrisk ladning |
|
Iongitter |
Salte som sidder sammen i et bestemt system |
|
Ionbinding |
elektrisk tiltrækning mellem to eller flere ioner |
|
Ionforbindelse |
Den kemiske forbindelse, og kaldes for salte. |
|
Simple ioner |
består kun af et atom |
|
Sammensatte ioner |
Består af flere forskellige atomer |
|
Elektrisk ladning |
Når en ion tiltrækker eller afstøder andre ioner, grundet antallet af elektroner |
|
Krystalvand |
Vandmolekyler melle ionerne i et iongitter |
|
-at |
Negative sammensatte ionerns navne ender på det |
|
Trivialnavne |
Et usystematisk navn som bruges i daglig tale fx H2O - vand eller natriumchlorid - køkkensalt |
|
Mikroskopisk |
Beskrive det på molekylært niveau |
|
Makroskopisk |
Det man observere når processen sker. |
|
Inddampe |
Man koger vandet af. Det gøres med opløsninger |
|
Gas-form |
Når det smeltede stof opvarmes yderligere, og bindingerne brydes fuldstændigt. |
|
Fast-form |
Når stoffet er i gitterform. Det gælder for alle stoffer i fast form |
|
Flydende-form |
Når iongitteret er brudt |
|
Smeltepunktet |
Overgang fra fast til flydende form. Når iongitteret brydes |
|
Kogepunktet |
Overgang fra væskeform til gas form |
|
Fældningsreaktion |
En reaktion hvor der dannes bundfald. |
|
Bundfald |
Dannes på grund en blandings tungtopløselighed |
|
Tilskuerioner |
stoffer som ikke deltager i fældningsreaktionen |
|
Exoterm reaktion |
Ved en exoterm reaktion afgives energi. *Eksporterer energi til omgivelserne |
|
Ved en endoterm reaktion |
Ved en endoterm reaktion optages energien. *Importerer energi til omgivelserne |
|
-id |
Når to forskellige grundstoffer sættes sammen får den sidste endelsen -id |
|
Kovalent binding/elektronparbinding |
to ikke-metalatomer binder sig sammen med et fælles elektronpar, som bevæger sig omkring begge atomkerner. Det er altså en sammenbinding af to atomer med et fælles elektronpar. |
|
Atomgitter |
atomet sidder i et gitter, og det gør de i metaller |
|
Strukturformel |
er molekyler teget med streget imellem sig |
|
Elektronprikformel |
Er prikker rundt om et molekyle som viser hvor elektronerne primært befinder sig. |
|
Fælles elektronpar |
To atomer som hver har en elektron de deles om - så de bliver et par |
|
Tetraede |
Er en geometrisk figur, der bruges når den rumlige opbygning af tre molekyler skal ses |
|
Pyramideform |
Binder sig til tre andre molekyler. 3D - rumlig figurer |
|
Kugle-stavmodeller |
Binder sig til to andre molekyler. Plan |
|
kubisk |
Noget er kubeformet (firkantet set fra alle vinkler) fx salt |
|
Bindingsvinkel |
Hvordan atomerne binder sig vinkelmæssigt til de andre atomer |
|
Ledigt elektronpar |
Et atom kan komme og sætte sig fast hvis det er klar til at binde sig. |
|
Molekylgitter |
Molekylgitter er et krystalgitter hvor molekylerne udgør klart afgrænsede små grupper af atomer, i modsætning til atomgitter og iongitter. |
|
Krystalisation |
Dannelse af fast stof i krystallinsk form fra opløsning, smelte eller gasfase |
|
K-skallen |
den inderste skal i elektronskyen |
|
L-skal |
Den anden inderske skal i elektronskyen |
|
M-skal |
Den tredje inderste skal i elektronskyen |
|
sublimation |
Direkte overgang fra den faste tilstandsform til gastilstanden |
|
Fordampning |
Det er den direkte overgang fra væsketilstandsformen til gastilstanden |
|
Fortætning |
Direkte overgang fra gastilstanden til væsketilstanden |
|
Smeltning |
Direkte overgang fra fast stof til væsketilstand |
|
Kogepunkt |
Kogepunktet er overgangen fra væske til gas eller omvendt |
|
Smeltepunktet |
Smeltepunktet er overgangen fra fast til væske eller omvendt |
|
Elektronnegativitet |
Er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. |
|
Polært molekyle |
Hvis et molekyle pga. har en skæv elektronfordeling har en positiv side og en negativ side. |
|
carbonhydrider |
Er et stof som udelukkende består af carbon og hydrogen atomer |
|
hydrofil |
Når et molekyle er vandelskende (det er polært da det er blandbart med vand) |
|
hydrofob |
Når et molekyle er vandafvisende (det er upolært da det ikke er blandbart med vand) |
|
masse |
Vægt |
|
volumen |
Rumfanget |
|
massefylde |
Er forholdet mellem et stofs masse og volumen (densitet) |
|
stofkonstant |
Er en værdi der er specifik for et pågældende stof når det har en bestemt temperatur |
|
letmetal |
metal med lav massefylde, normalt ikke over 4,5 g/cm3. Fx aluminium, magnesium, titan eller en legering heraf |
|
tungmetal |
metal med stor massefylde, normalt over 4 1/2-5 g/cm3, især om kviksølv, cadmium og bly med tanke på deres skadevirkning når de kommer ind i fødekæden |
|
densitet/massefylde |
fysisk størrelse defineret som massen pr. volumenenhed.Densiteten af et stof afhænger af atomernes masse og indbyrdes afstand og vil i reglen aftage, når temperaturen stiger, eller trykket falder |
|
formelmasse |
Et stofs formelmasse er lig med summen af de indgående atomers masser. Enheden er unit. |
|
molekylmasse |
summen af atommasserne for de atomer, der indgår i et molekyle |
|
Formelenhed |
benyttes i forbindelse med definition af stofmængdeenheden mol. En formelenhed af en kemisk forbindelse udgøres af det antal atomer af hver slags, som formlen angiver. |
|
stofmængde: n |
et mål for antallet af elementære enheder af et givet stof. Enheden for stofmængde er mol, og man omtaler derfor ofte stofmængde som "antallet af mol". |
|
mol |
enhed for stofmængde |
|
molarmasse |
betegnelsen for gram per mol. Molarmassen for et stof eller atom er det samme som formelmassen, dvs den kan aflæses direkte i det periodiskesystem. |
|
Avogadros konstant |
fysisk konstant, som angiver antallet af molekyler i ét mol af et stof. NA, har talværdien 6,022140857·1023mol-1 |
|
ækvivalens |
ligevægt |
|
idealgasloven |
En ideal gas er en gas hvis enkelte molekyler ikke påvirker hinanden. |
|
gaskonstanten |
konstanten udtrykker, at der for et mol af en ideal gas er et universelt forhold mellem på den ene side produktet af gassens tryk og rumfang og på den anden side gassens absolutte temperatur. |