Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
60 Cards in this Set
- Front
- Back
Hvilke bakterier skyldes infektiøse GI lidelser hos heste oftest? |
Clostridium difficile og perfringens |
|
Hvor i GI forekommer infektiøse lidelser oftest? |
Tyktarmen. Hvis tyndtarm lider de af duodenitis/prox. jejunitis |
|
Hvordan laver man en klinisk US af diarre patienter? |
Huld - kronisk/akut? Almenbefindende - Koliksmerter? TPR - Feber? Kredsløb - dehydrering, hypovolæmi, endotoxæmi, ødemer Abdomen - Auskultation(peristaltik), rektalundersøgelse(typisk intet! Bruges til at udelukke andet) Andet - Hudforandringer, muskelsvaghed, laminitis |
|
Hvad er de diagnostiske muligheder ved infektiøse GI lidelser? |
Anamnese Klinisk US Paraklinik: Fæces, Blod, Bughulevæske, biopsi, tox undersøgelser, billeddiagnostik |
|
Ved akut diarre, hvilke og i hvilken rækkefølge skal vi udelukke diagnoser? |
1. Salmonella(sjælden, men anmelde, zoonotisk og alvorlig) 2. Cl. difficile/perfringens 3. Larval cyatostomose 4. Antibiotika-associeret 5. Sand associeret 6. Peritonitis Kigger primært på gødning og bughulepunktat |
|
Ved kronisk diarre, hvilke og i hvilken rækkefølge skal vi udelukke diagnoser? |
1. Larval cyatostomose 2. Salmonella 3. Sand associeret 4. Kronisk inflammatorisk tarmlidelse(IBD) 5. Lawsonia intracellularis(føl) 6. Peritonitis 7. Lymfosarcom(ikke infektiøs) |
|
Hvilke terapeutiske overvejelser skal vi tage med når vi har en akut diarre patient? |
1. Væsketerapi(dyrt+hospitalisering) 2. Behandl systemisk inflammation() |
|
Hvilken dehydreringsgrad kræver behandling? |
5-12 % |
|
gsg |
zdff |
|
hsghs |
hgsh |
|
Hvordan behandler man systemiske inflammation ved akut diarre? |
NSAID(ikke smertestillende, men antitoksin effekt ved at give lav dosis) |
|
Hvordan nedsætter man tarminflammation ved akut diarre? |
Lokalt med Lidocain, CRI Evt. Anthelmintika eller Antibiotika |
|
gag |
afv |
|
|
|
|
Hvilken terapi anvendes ved akut diarre? |
1. Nedsætte optag af toksiner fra tarmen(Biosponge eller kul)
2. Genetablere normal tarmflora(caecum indhold eller fæces)
Væske, masser af væske |
|
Hvordan forebygger man komplikationer ved akut diarre? |
1. Skåne colon slimhinden(bløde foderfibre) 2. Beskytte hale/perineum mod ætsninger(vask og zinksalve - IKKE bandage!) 3. Forebygge laminitis(Køle ned, blød bund, ro) 4. Forebygge tromber ved stor systemisk påvirkning(heparin) |
|
Hvordan forebygger vi smittespredning ved akut diarre? |
Isolation Fjerne afføring Handsker, støvler, beskyttelsesdragter Fodbade Rengøre redskaber OBS! Zoonose(Salmonella)! |
|
Hvilke isolations kriterier er der for at undgå smitte spredning ved akut diarre? |
1. Diarre + feber 2. Diarre + leukopeni 3. Diarre + feber + leukopeni 4. Akut opstået profus vandig diarre |
|
Hvordan er prognosen hos voksne heste med akut diarre? |
Reserveret! På trods af dyr behandling. Heste dør af diarre(50 %). |
|
Hvilken indikator anvendes til at vurdere prognosen ved akut diarre? |
Laktat. For høj = Ringe transport af ilt og væske Reduktion i laktat efter 6 timer efter indlæggelse = Forbedring af prognose |
|
Hvilke komplikationer ses ved akut diarre? |
Hvis de ikke dør af shock, aflives de hyppigst efterfølgende af laminitis som sekundær komplikation. Trombophlebitis(pga. immobilitet) |
|
Hvilken Salmonella-type ses hyppigst hos heste? Hvad skal man være særligt opmærksom på ved Salmonella? |
S. typhimurium OBS! Type 2 anmeldepligtig. Skal anmeldes efter diagnose! |
|
Hvilke kliniske symptomer ses ved Salmonella? |
Profus vandig diarre Nedstemt, kolikuro Feber, Dehydreret Tachykardi Shock |
|
Hvilken paraklinik ses ved Salmonella? |
Leukopeni Albumintab Forhøjet kreatinin(pga. dehydrering) Akut fase respons(SAA) Forstyrrelser i elektrolyt og syre/base balance |
|
Hvilke heste får typisk Salmonella? |
Indlagte heste der er kompromitterede(stressede, AB-behandling, forstyrrelse af tarmflora, kirurgi) |
|
Hvordan diagnosticerer man Salmonella?
Terapi af Salmonella |
Bakteriologisk undersøgelse på fæces ved 3-5 prøver med 12-24 timers interval
Kan udskille op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået
Væske + NSAID + Sulfa-TMP |
|
Hvordan forebygges Salmonella? |
Isoler i op til 30 dage og tjek med 3-5 negative kulturer Hygiejne: Overtrækssko og OBS på opstaldning og fold HUSK! Zoonose! Så børn og immunsvækkede bør ikke have kontakt. |
|
Hvad kaldes clostridie diarre? |
Taroksyge Colitis X |
|
Hvilke typer clostridier er de hyppigste? |
Difficile med toksin A(enterotoksisk) Perfringens type A |
|
Hvilke heste er prædisponerede for Clostridier? |
De samme som Salmonella(Fx stress, hospitalisering osv.) |
|
Hvilke kliniske symptomer ses ved Clostridier? |
Per-akut hæmoragisk diarre Kolik, feber Nedsat appetit Septisk shock Positiv ventrikel skyl(kommer mere op end du putter ned) - da de kan have reflux og dermed risiko for ventrikelruptur |
|
Hvordan diagnosticeres Clostridier? |
Vanskeligt! Difficile: Dyrkning + quicktest for toksin A og B Perfringens: Dyrkning + quicktest for enterotoksin |
|
Hvad er terapi og prognose for clostridier? |
Mortalitet op til 42 % Terapi: Væske, NSAID, biosponge, antibiotika(metronidazol) |
|
Hvilke kliniske symptomer ses ved Duodenitis/Prox jejunitis(DPJ)? |
Positiv, gastric reflux(op til 30 liter) med brunlig væske Dilaterede og fortykkede tyndtarme Nedstemt/kolik Feber, dehydrering IKKE diarre! |
|
Hvordan skelnes DPJ fra tyndtarmstorsion? |
Bliver apatisk efter ventrikeltømning ved DPJ |
|
Hvad er agens ved DPJ? |
Ukendt, men mistanke om Cl. PErfringens og Salmonella |
|
Hvilket er et vigtigt diagnostisk redskab ved DPJ? |
Ultralyd |
|
Hvad er terapien ved DPJ? |
Skal indlægges(tømmes og dekomprimeres hver 2-4 time) Væske behandling NSAID Evt. antibiotika(metronidazol(clostridium))) Lidocain, CRI - øger motilitet Evt. operation |
|
Hvad indebærer sygdommen AAD? Hvilken antibiotika bruges oftest til heste? |
Antibiotika associeret diarre Forbigående til fatal colitis Pga. antibiotika-behandling(iatrogen) Sulfa-TMP bruges hyppigst |
|
Hvilke 2 typer larval cyathostominose findes der? |
Akut larval cyathostominose Kronisk verminøs typhlocolitis |
|
Hvilke kliniske symptomer ses ved larval cyathostominose? |
Oftest yngre dyr Proteintabende enteropati Akut/kronisk diarre Hurtigt vægttab Ødem Mild kolik Evt. anamnese om nylig ormebehandling(orme kommer ud i tarm på en gang) |
|
Hvornår på året forekommer larval cyathostominose? |
Vinter, tidligt forår |
|
Hvordan diagnosticeres larval cyathostominose? |
Visuel inspektion af fæces/handske McMaster(EPG ofte negativ) - Æg Modificeret Baermann - Larver Serumprotein/albumin bestemmelse |
|
Hvad er terapien ved larval cyathostominose? |
Anthelmintika(Moxidectin) Steroider eller NSAID(Prednisolon) Væske |
|
Hvad er prognosen ved larval cyathostominose? |
50 % dødelighed |
|
Hvilke kliniske symptomer ses ved IBD? |
Vægttab, trods god appetit Intermitterende mild kolik Ødemer +/- diarre |
|
Hvordan ser paraklinik ud ved IBD? |
Anæmi Hypoproteinæmi Malabsorption af glukose |
|
Hvordan diagnosticeres IBD? |
Ultralydsscanning(kig efter fortykkede slimhinder) Biopsi af duodenum og/eller rectum(da det breder sig ud i hele tarmsæt) Histopatologi(der findes 5 typer IBD) |
|
Hvilken terapi anvendes? Hvordan er prognosen? |
Dexamethason Reserveret prognose. Oftest aflivning. |
|
Hvilke gastrointestinale årsager til peritonitis ser vi? |
1. Intestinal perforation 2. Intestinal iskæmi(strangulerende evt.) 3 . Enterocolitis 4. Intestinal parasitter(trækker bakterier med ud når de vandrer) 5. Intestinale neoplasier(lymfosarkomer) |
|
Hvilke extragastrointestinale årsager til peritonitis ser vi? |
1. Uterus/vaginale perforationer 2. Intraabdominale blødninger 3. Blæreruptur(føl) 4. Abcesser |
|
Årsager til peritonitis pga. tromboembolisk infarkt/kolik |
Strongylus vulgaris Infarkt sker fordi tromberne sætter sig fast i krøsroden. |
|
Hvilke kliniske tegn ses ved peritonitis? |
Kolik Feber Sved(ved ruptur af tarm) Sepsis og shock ved diffus peritonitis |
|
Hvordan diagnosticeres peritonitis? |
Bughulepunktat(se om den er uklar og om der er hvidt bundfald ved centrifugering(WBC)) Høj protein og lav glukose = tegn på peritonitis Evt. lab. test |
|
Hvad er terapien ved peritonitis? |
Væsketerapi NSAID Lidocain, CRI Antibiotika Anthelmintika(vigtigt NU, så parasitter ikker laver mere ballade) Operation(for at fjerne infarkt) |
|
Hvad er prognosen ved peritonitis? |
Afhænger af årsag, men cirka 40 % dør |
|
Hvad inducerer "right dorsal ulcerative colitis"? |
NSAID i længere perioder eller i for høje doser |
|
Klinik NSAID toksicitet |
jbb |
|
Hvad er diagnostiske kriterier ved NSAID toksicitet? |
Hypoproteinæmi Mild anæmi Fortykkelse cranialt i højre dorsale colon 1,5 cm |
|
Hvordan behandles NSAID toksicitet? |
Stop brug af NSAID Omeprazol og Sucralfat Skånsom fodring OBS! Kan tage måneder at hele |