Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
90 Cards in this Set
- Front
- Back
Beskriv den cellulære organisation for epithelvæv |
De er tæt sammenliggende celler, der er placeret på en basal lamina. De kan være en-, fler- eller pseudolagdelt, samtidigt med de kan være plade-, kubisk- eller cylinderepithel. |
|
Hvad er der særligt ved den apicale overflade for epithelvævet? |
Der kan været placeret mikrovilli eller cillier |
|
Beskriv den embryonale udvikling for epithelvævet |
Det afhænger af hvor epithelvævet er placeret: Epidermis dannes fra ektoderm Bughulens mesothel og blodkarenes endothel dannes fra mesoderm |
|
Beskriv den cellulære organisation for bindevæv |
Det består af ekstracellulære substanser, samt specialiserede celler |
|
Hvorfra stammer bindevæv i den embryonale udvikling? |
Mesoderm |
|
Beskriv den cellulære organisation for muskelvæv |
Muskelvævet er organiseret i muskelceller og bindevæv |
|
Hvorfra stammer muskelvæv i den embryonale udvikling? |
Mesoderm |
|
Hvilke muskelvæv stammer ikke fra mesodermen? |
Musklerne i iris |
|
Beskriv den cellulære organisation for nervevæv |
Det er organiseret i neuroner, neroglia og bindevæv ved hjernehinder og hjernens blodkar |
|
Hvorfra stammer nervevævet i forhold til den embryonale udvikling? |
Ektodermen |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: Enlaget pladeepithel |
Cellernes form: tenformet Kernens form: affladet, oval Kernenes placering: centralt placeret |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: Enlaget kubisk epithel |
Cellernes form: kvadratisk Kernens form: spherisk Kernensplacering: centralt placeret |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: Enlaget cylinderepithel |
Cellernes form: søjle (cillier) Kernens form: oval |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: |
Cellernes form: Mod basallamina er der et lag af kubisk- eller cylinderepithel. Derpå er flere lag af ureglmæssige affladede celler Kernens placering: mister kernen nær overfladen |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: |
Cellernes form: kvadratisk |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: Flerlaget cylinderepithel |
Cellernes form: søjler (cillier) Kernens form: oval |
|
Hvad er særlig for flerlaget kubisk og flerlaget cylinderepithel? |
Det forekommer sjælendt |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: Pseudolagdelt/overgangsepithel |
Cellernes form: Mod basallamina et lag af kubisk/cylinder epithel. Derpå flere lag af affladede celler, store konvekse celler, 1 eller 2 lag af kubiske celler og store falde celler |
|
Hvad kaldes de celler der udgør pseodulagdelt/overgangs epithel også? |
Paraplyceller |
|
Hvad kaldes det overgangsepithel der findes i blæren? |
Urothel |
|
Benævn cellernes form, kernens form og kernens placering for følgende væv: |
Cellernes form: Søjler af forskelige højder Kernens placering: flere niveauer |
|
Hvad er den apicale overfalde af en celle? |
Den ydre overflade / toppen af cellen |
|
Hvad er den basolaterale flade af en celle? |
Den indre overfalde / bunden af cellen |
|
Hvad er hensigten med mikrovilli/børstesøm og hvor ses de? |
De øger overfaldearealet betydeligt. De findes på enlaget cylinderepithel |
|
Hvad består mikrovilli/børstesom af? |
Aktinfillamenter |
|
Hvad benævnes den strukutr der ses ved et tværsnit af en mikrovilli? |
9 + 2 struktur |
|
Hvad er kinocillier og hvad er deres funktion? |
Bevægelige fimrehår der fjerner slim i luftvejene |
|
Hvad er stereocillier og hvor findes de? |
Ubevægelige fimrehår, de findes i bitestiklerne, sædlederen og den vestibulære gang i øret |
|
Hvad er basal lamina/basalmembranen? |
Den tynde, paldeformede struktur som adskiller epithel fra bindevævet |
|
Hvad adskiller basal lamina derfor fra hinaden? |
Det ydre væv adskilles fra det indre væv |
|
Hvad er plasmalemma? |
Cellemembranen |
|
Hvordan opstår en celles polaritet? |
Der er forskel i den apikale ende og den basale ende af cellen. Både med hensyn til formål og til struktur |
|
Hvad med den laterale flade af cellerne, sker der en specialisering der? |
Ja, den har altid til funktion at bevare kontakten med nabocellen. |
|
På hvilken flade af cellen indtræder den specialisering af cellen, som er afgørende for dens funktion? |
Den apikale overflade, hvor der kan påsættes forskellige ting, eksempelvis mikrovilli eller cillier |
|
Hvordan kan epithelvæv være specialiseret i forhold til absorptiv specialisering? |
Mikrovilli og stereocillier øger overfladearealet, hvilket øger absorptionen. Derudover har de okkluderende cellekontakter stor betydning for permeabilitetsbarrieren mellem nabocellerne |
|
Hvad betyder det at cellekontakterne er okkluderende? |
De er lukkede |
|
Hvordan kan epithelvæv været specialiseret i at være sekretorisk? |
Cillier der flytter væske eller slim i en retning |
|
Hvordan kan epithelvæv været specialiseret i at være beskyttende? |
Cillier der flytter væske eller slim. Derudover kan forankrende cellekontakter på den laterale flade (okkluderende kontakter) anvendes i områder med meget fysisk stress |
|
Hvordan bevæger cillierne sig? |
I én retning, ved kordinerede asynkrone bevægelser |
|
De epithelceller der er udsat for meget stress bindes primært sammen af en slags binding, hvilken? |
Desmosomer |
|
Hvilke former for sekretion findes der? |
Endokrin, eksokrin, merokrin, apokrin og holokrin |
|
Hvad kendetegner endokrin sekretion? |
Der udskilles hormoner i blodet |
|
Hvad kendetegner eksokrin sekretion? |
Der udskilles et produkt til organismen overflade (eksempelvis via huden eller til et andet organ) |
|
Hvad kendetegner merokrin sekretion? |
Udskillesen sker via eksocytose, uden der sker et tab af egen celle |
|
Hvordan udskilles produktet fra cellen, hvis der er tale om eksocytose? |
Via vesikler transporteres stoffer/produkter ud af cellen |
|
Hvad kendetegner apokrin sekretion? |
En del af den cytoplasma der er palceret i den apikale ende, afsnører sig selv samme ned cellens sekretionsprodukt |
|
Hvad kendetegner holokrin sekretion? |
Produktet udskilles ved at cellen "begår selvmord" og går i stykker. Derved udskilles det produkt cellens cytoplasma indeholdt |
|
Hvad er forskellen på unicellulærer kirtler og multicellulærer kirtler? |
Unicellulær kirtel: En enkel sekretorisk celle Multicellulær kirtel: Flere ensartede sekretoriske kirtler samlet |
|
Nævn et eksempel på en unicellulær kirtel og en multicellulær kirtel |
Unicellulær: Bægerceller der danner mucus |
|
Hvordan inddeles multicellulære kirtler? |
Simple, sammensatte, tubulære, alveolære, forgrenede og uforgrenede |
|
Hvad er forskellen på simple og sammensatte kirtler? |
De simple kirtler er uforgrende hvor de sammensatte er forgrenede. |
|
Hvad er forskellen på tubulære og alveolære kirtler? |
Tubulære har rørformede endestykker men en ensartet lumen og diameter undervejs. De alveolære kirtler har endestykker der har form som alveoler. |
|
Hvad er forskellen på forgrende og uforgrenede kirtler? |
De forgrende kirtler deler sig og har flere endestykker, hvor de uforgrenede har ét endestykke. |
|
Hvilke 6 former for celle-celle kontakt findes der? |
Desmosomer, hemidesmosomer, gap junctions, tight junctions, zonula adherens og zonula occludens |
|
Strukturelt set, hvad består desmosomer så af? |
De består af stærkt klæbende glykoproteiner samt intermediære proteinfilamenter. De to kobles sammen via et "plauge" der er elektron tæt. |
|
Hvad består glykoproteinerne af? |
Desmoglein og desmocolin |
|
Hvad består "plauge" af? |
Plakoglobin og desmoplakin |
|
De intermediære proteinfilamenter er forskellige i forskellige væv, hvilke er der tale om i epithelceller og i hjertemuskulatur? |
Epithelceller: keratin |
|
Hvad er funktionen af desmosomer? |
De giver mekanisk stabilitet ved binde to cytoskeletter sammen |
|
Hvad er hemidesmosomer? |
De to halvdele i hver celle, der med desmosomet binder cellen til en nabocele, er hver én hemidesmosom. Et hemidesmosom binder celllens cytoskelet til basalmembranen. |
|
Hvad er hemidesmosomernes funktion? |
At forankre/binde celler til en flade, som det ses med eithelceller der bindes til basal lamina. |
|
Hvad består en tight junction af og hvad er dens funktion? |
Den består af zonula adherens og zonula occludens. Dens funktion er at holde celler sammen |
|
Hvad består zonula adherens af og hvad er dens funktion? |
Det består af aktinfillamenter, plaque og cadheriner. Dens funktion er at skabe forankring og binding |
|
Hvad består zonula occludens af og hvad er dens funktion? |
Grænserne mellem cellerne er smeltet sammen, så der dannes et bånd. Båndet dannes af at de tilstødende proteiner i hver celler interagere med hinaden. De okkluderende strenge dannes af integrale membranproteiner. Dens funktion er okkluderung/standsning. De slutter meget tæt, så der opstår et impermeabelt miljø |
|
Hvad består gap junctions af og hvilken funktion har de? |
De består af proteinkanaler. Deres funktion er at muliggøre kommunikation mellem celler. Cellerne deler på den måde cytoplasma, således at en gradient vil sørge for at indholdet er ens i cellerne, der er forbundet via gap junctions. |
|
Hvad består den ekstracellulære matrix af? |
Faste ekstracellulære proteinfibre. Kollagene fibre, giver trækstryker, retikulære fibre giver afstivning og elastiske fibre giver elasticitet. |
|
Hvad har den flydende ekstracellulærer substans ellers betydning for? |
Proteoglykaner er med til at transportere, fejdre og give modstand. De adhæsive glykoproteiner er med til at forme. |
|
Beskriv opbygningen af fast regulært bindevæv, og nævn et eksempel herpå |
Flere fibre end celler. Her er der tale om velordnede, parallelle kollagenfibrebundte, der skaber en godstyrke. Sener er et eksempel på fast regulært bindevæv. |
|
Beskriv opbygningen af fast irregulært bindevæv, og nævn et eksempel herpå |
Flere fibre end celler. De skaber et netværk på kryds og tværs af hinanden af grove kollagenfibre. Det skaber en stor samlet styrke i mange retninger. Dermis er et eksempel på fast irregulært bindevæv. |
|
Beskriv opbygningen af elastisk bindevæv, og nævn et eksempel herpå |
Elastiske fibrer der lber parallelt. De holdes sammen af løst bindevæv. Et eksempel på elastisk bindevæv er de store arterier. |
|
Benævn de tre typer af brusk, og kom med et eksempel på hvor de findes |
Hyalinbrusk. Findes i led og trachea |
|
Skitser en neuron |
|
|
Hvilken funktion har neuroner? |
De udsender elektriske impulser i neuronet og kemiske impulser fra celle til celle |
|
Hvilken funktion har neuroglia / gliaceller? |
De opretholder struktur og fungere som støtteceller ved at de producerer og vedligeholder myelinskederne og giver næring til neuronet. |
|
Under HE-farvning anvendes hæmatoksylin og eosin til at farve materialet. Hvad farver de hver, og hvorfor? |
Hæmatoksylin er en base, der er positivt ladet og den binder sig derfor til negativt ladet materiale, som DNA, RNA og ribosomer. Eosin er en syre, der er negativt ladet og den binder sig derfor til positivt ladet materiale, som mitokondrier, intra- og ekstracellulære proteiner, cytoplasma og røde blodceller. |
|
Hvordan vil farvningen fra en HE-farvning så se ud? |
Det negativt ladet materiale vil være blåviolet mens det postivt ladet materiale vil være farvet i forskellige nuancer fra lyserødt til rødviolet. |
|
Hvad betyder det, hvis et væv er basofilt? |
Så er det muligt at farve stoffet med basiske farvestoffer, der binder sig til de negativt ladede strukturer |
|
Hvad betyder det, hvis et væv er acidofilt? |
Så er det muligt at farve med sure farvestoffer, der binder sig til de positivt ladede strukturer |
|
Hvordan kan væv farves ved hjælp af antistoffer? |
Antistoffer til bestemte antigener i vævet, påsættes en farvemarkør. De binder sig og farver på den måde vævet. Derved kan ethvert protein i organismen påvises. |
|
Hvorfor er immunhistokemi en sekundær farvning? |
Fordi antistoffet, der binder sig til antigenet i vævet, først derefter farves vha. en markør. |
|
Kom med eksempler på en sådanne markør, der bruges ved immunhistokemi |
Enzymet peroxidase eller fluorophor, der udsender lys af en bestemt farve. Antigenet kan derved synliggøres |
|
I immunhistokemi skelnes der mellem den direkte og indirekte metode. Hvad vil der ske i den direkte metode? |
I den direkte metode vil markøren (farven) være bundet til det primære antistof, der så vil sætte sig på antigenet. |
|
Hvad vil der ske i den indirekte immunhistokemiske metode? |
Markøren vil her være bundet til det sekundære antistof. |
|
Hvad er der fælles for både den direkte og den indirekte immunhistokemiske metode? |
De foregår begge ved at et antistof der har affinitet for antigenet inkuberes med væves, så det kan binde sig til antigenet. |
|
Hvorfor bliver antigenet rødbrunt i DAB-påvisning? |
Fordi der sker en oxidation i omsætningen af hydrogenperoxid. Ligesom når jern ruster |
|
Hvilke ulemper kan der være ved immunhistologiske processor? |
Er antistofferne ikke specifikke nok, kan det forkerte protein påvises. Det er svært at vurdere om der er tale om en mislykket farvning, hvis der ikke ses nogen farvede strukturer. |
|
Hvad er fordelen ved immunhistologiske teknikker? |
De farver ét specifikt protein |
|
Hvilke to slags diagnostiske stoffer fremstilles til brug ved immunhistokemi? |
Polyklonale og monoklonale antistoffer. Forskellen ligger den måde de fremstilles på |
|
Hvordan fremstilles polyklonale antistoffer? |
Er blandinger af antistoffer fra forskellige kloner. De dannes ved at et dyr immuniseres med et oprenset antigen, hvorefter de producerede antostoffer høstes. De er flere kloner, fordi dyrets plasmaceller vil producere mange forskellige antistoffer |
|
Hvordan fremstilles monoklonale antistoffer? |
En mus inficieres med et antistof der ikke nødvendigvis er rent, hvorefter lymfocytterne fra milten isoleres. Man fusionere så lymfocytterne med myelomceller for at sikre deres levetid. Under fusionen opstår en hybrid, der klones. Der er derfor kun ét bestemt antistof. |