Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
27 Cards in this Set
- Front
- Back
Spørgsmål omhandlende emaljen:
A. Hvilke farve har emaljen? B.Hvilke funktion har emaljen? C. Hvor mineraliseret er emaljen i sammenligning med dentin og cement? D. Hvad hårdt er emaljen? E. Hvad udvikles det fra? |
A. Hvid
B. Beskytter den anatomiske krone C. Meget mere mineraliseret end både dentin og cement. D. Emaljen er det hårdeste væv i vores krop. E. Udvikles fra emaljeorganet, er et produkt af specialiserede epitelcelelr = ameloblaster |
|
Spørgsmål omhandlende cement:
A. Farven? B. Funktion? C. Er det tykt eller tynd - og hvor især? D. Hårdheden af cement er det samme som et andet væv i vores krop, hvilke? E. Hvad er cement udviklet fra? |
A. Gul
B. Dækker roden C. Tynd - især nær cervikallinjen D. Knogle E. Tandsækken (mesoderm) - er et produkt af cementoblaser. |
|
Spørgmål omhandlende dentin:
A. Farve? B. Hvad er dentin dækket af?* C. Normalt kan man ikke se dentin, hvornår der der muligt at se den? D. Hvilke er hårdest, dentin eller cement? E. Hvad er dentin udviklet fra? |
A. Gullig
B. Dækket af emalje på kronen, og af cement i roden. C. Kan ses på røntgen eller hvis emalje/cement er fjernet. D. Dentin er hårdere end cement, men mindre hårde end emalje. E. Udviklet fra tandpapillen (mesoderm) - er formet af odontoblasterne - der er lokaliseret på grænsen mellem dentin og pulpa. |
|
Spørgsmål omhandlende pulpa:
A. Er pulpa mineraliseret? B. Hvor ligger pulpa henne i tanden? C. Hvad er foramen apicale? D: Hvad er pulpa udviklet fra? E. Hvilke funktioner har pulpa? |
A. Ikke mineraliseret
B. Ligger i kronepulpakammer og rodkanal. C. Foramen apicale er ved spidsen af en rod, hvor nervetråde og blodkar løber igennem til pulpa. D. Udviklet fra tandpapillen (mesoderm) E. Pulpa har fælgende funktioner: "Dannelsesfuntkion": - Indeholder odontoblaster, der danner sekundær dentin hele livet igennem. Sensitiv funkion: - Nerveender registrerer smerte fra ex varme, kulde. Blodforsynende funktion. Beskyttende funktion: - Pulpa reagerer på skade ved dannelse af teritær dentin. |
|
A. Hvad er primær dentin?
B. Hvad er sekundær dentin? C. Hvad er teritær dentin? |
A. Dannes indtil tanden er færdigudviklet
B. Dentinaflejring (fysiologisk) i pulpakammeret efter den primær dentin er afslttet C. Irritationsdentin - dannes på væggen af kronepulpakammeret ved mekaniske og andre påvirkninger af kronens dentin. |
|
A. Hvad er den anatomiske krone?
B. Hvad er den anatomiske rod? C. Hvad er den kliniske krone (funktionelle krone)? D. Hvad er den kliniske rod (funktionelle rod)? |
A. Den del af tanden, der er dækket af emalje.
B. Den del af tanden, der er dækket af cement- C.Den del af tanden, der ses i munden (frembrudt i tanden). D. Den del af tanden, der ikke ses, da denne er dækket af gingiva (sidder i kæben). |
|
Hvad er paradotium?
|
Tanden ophængningsapparat.
Omfatter den marginale gingiva/frie gingiva, cement, rodhinden og alveoleknoglen. |
|
Hvad hedder marginale gingiva også?
|
Frie gingiva, cervikalgingiva - den frie tandkødsrand
|
|
Hvad er interdentalpapiller?
|
Den del af gingiva, der ligger i interdentalrummet.
|
|
Hvad er interdentalrummet?
|
Spatium interproximale = approksimalrum
Dannes under det approksimale kontaktsted, og som begrænses af de to nabotænders approksimale flader og kæbeknoglen. Er normalt udfyldt af inderdentalpapil. |
|
Hvad er mameloner?
|
Betegnelse for de konvekse strukturer, der ofte kan ses incisalt på nyfrembrudte incisiver.
Antallet af memeloner er lig med antallet af lobi. |
|
Hvad er pericymatier?
|
Betegnelse for den bølgeformde overfladestruktur, der kan iagttages på nyfrembrudte, intakte tænder (1-26)
|
|
Hvad er sulcus (sulci)?
|
Fure eller rende, der løber mesiodistalt på okklusalflader på de bagerste flader. Dannes af buccale og linguale crista triangularis (1-19)
|
|
Hvad er central udviklingsfure = essentiel sulcus ?
|
Findes altid på okklusalfladen. Opståer, hvor to lobi støder sammen. (1-27)
|
|
Marginal-segmentalfure ? (fossa develomental groove)
|
Fure der adskiller en lobus og et randcristakompleks (1-27)
|
|
Hvad er Accessoriske sulci/fure (marginal ridge groove) (1-27)
|
???
|
|
Essentiel marginalfure? (marginal ridge groove) (1-27)
|
???
|
|
Hvad er fissurer?
|
Spalte, revne i dybden af enhver fure.
|
|
Hvad er en fossa?
|
Fordybning
Findes mellem randcristae på lingualfladen på fortænder I_1, I_2 sup). Findes specifikke steder på okklusalfladen på de bagerste tænder (cirkel 1-31) |
|
Hvilke betegnelser har rodspids?
|
Apex eller radicis dentis (1-33A)
|
|
Hvilket andet navn har foramen apicale ?
|
foramen apicis dentis (1-33)
|
|
Hvilke andre navne har tandhalsen? Hvad er denne?
|
Cervix dentis, collum dentis (1-33)
Den del af tanden, der omfatter den cervikale emaljerand og strækker sig lidt i såvel coronal som apikal retning for den cervikale emalherand. |
|
Hvad er en rodsokkel?
|
Betegnelse for den cervikale del af rodkomplekset hvor rodsøjlerne er nonseperate.
|
|
Hvad er furkatur?
|
Ex bifurkatur = bifurcatio dentis
Forgreningsstedet, hvor to seperate rodkomponenter afgår fra rodsoklen. Trifurkatur = trifurcatio dentis Hvor tre seperate rodkomponenter afgår fra rodsokklen. |
|
På hvilke tænder kan man se crista obliqua?
|
6+6, 7+7 (sjældents 8+8)
04+04, 05+05 |
|
På hvilke tænder kan ses crista transversa?
|
????
|
|
Nævn to andre betegnelser for emalje-cementgrænsen
|
Cervikale emaljerand
Gingivallinjen. |