Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
43 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvilke to hovedtyper kan hudkræft opdeles i? |
Almindelig hudkræft
Malign melanom (modermærkekræft) |
|
|
Definition: Alm hudcancer: - Hvilke to underyper kan almindelig hudkræft opdeles i? |
Planocellulært / spinocellulært karcinom og
Basocellulært karnicom |
|
|
Definition: Alm. hudcancer: - Det planocellulære karcinom kaldes ofte for spinocellulært karcinom, hvorfor? |
Fordi karcinomcellerne morfologisk ligner keratinocytterne i stratum spinosum. |
|
|
Definition: Alm hudcancer: - Hvorfor hedder det basocellulære karcinom (basalcellekarcinom, basaliom) som det gør? |
Fordi tumorcellerne ligner keratinocytterne i stratum basale |
|
|
Forekomst: Alm hudcancer: - Hvilke almindelig hudkræft er den hyppigste i dk |
- Den basocellulære karcinom - Der ses ca. 12000 tilfælde årligt i DK - Der ses derimod ca. 400 planocellulært karcinom årligt i DK.
- Begge ses overvejende hos ældre på lyseksponerede områder. |
|
|
Ætiologi og patogenese: - Hvad er den vigtigste ætiologiske faktor for udviklingen af almindelig hudkræft ? |
- Solens stråler. Foråsager dna-ændringer i bla P53 tumorsuppressorgenet. - Immunsupprimerede patienter (patienter der får lægemidler, der skal undertrykke patientens immunsystem for at undgå afstødning efter organtransplantation) har en øget forekomst af planocellulært hudkarcinomer. - Mange af de planocellulære karcinomer har udviklet sig fra præmaligne læsioner i huden. |
|
|
Mange af de planocellulære karcinomer har udviklet sig fra præmaligne læsioner i huden. Hvilke præmaligne læsioner i huden kan du nævne? |
Aktinisk keratose = forstadium til planocellulært karcinom Morbus Bowen = mellemstadie mellem aktinisk keratose og planocellulært karcinom |
|
|
Patologi: Alm. hudcancer: - Hvordan ser det basocellulære karcinom ud ved makroskopi ? |
- Knudret tumor med en voldformet randzone med tydelig kartegning.
Centralt udvikles efterhånden ulceration (sårdannelse) |
|
|
Patologi: Alm. hudcancer: - Hvordan ser basocellulært karcinom ud ved mikroskopi? |
Består af øer og strenge af basaloide celler med store kerner og sparsom cytoplasma.
Randpalisadering i cellekernerne |
|
|
Patologi: Alm. hudcancer: - Tumor kan udvise forskellige vækstmønstre, som danner basis for inddeling i flere undertyper. Hvilke væsentligste undertyper findes der? |
* Nodulære
* Superficielle * Infiltrerende |
|
|
Patologi: Alm. hudcancer: - Hvilke af de tre undertyper af basocellulære karcinomer vokser mere aggressivt, dybere og mere diffust end de øvrige? |
Den infiltrerende type |
|
|
Patologi: Alm. hudcancer: - Hvordan ser det planocellulært karcinom ud ved makroskopisk? |
Varierer i udseende Kan være * Knudeagtigt eller* Ulcereret |
|
|
Patologi: Alm. hudcancer: - Hvordan ser det planocellulært karcinom ud ved mikroskopi? |
Opbygget af epitelceller, som ligner epitelcellerne i stratum spinosum, men med forstørrede, forms- og størrelsesvarierende kerner med veludtalte nukleoler.
Afhængigt af karcinomets differentieringsgrad ses større eller mindre tendens til keratinisering |
|
|
Klinisk-Patologisk korrelation: - Symptomer ifb hudkraft? |
Viser sig som en langsom voksende rød skællende forandringer, eller som et sår der ikke vil hele (6.9) Basocellulære - Metastaserer aldrig, derfor god prognose, med mindre det er tale om den infiltrerende type eller tumor lokaliseret i risikoområderne (øjenomgivelser, næse og den bruskfyldte del af ydre øre og øregang). Planocellulære - Metastaserer nogle gange - primært til de regionale lymfeknuder. |
|
|
Forløb og behandling: Alm hudcancer: - Hvordan behandler man alm hudkræft? |
Prognose oftest god Fordi ofte lokaliseret i ansigt (sol) = kirurgsk fjernelse = kosmetisk problem. |
|
|
Definition: Malignt melanom - Hvor udgår det fra?
|
Fra hudens melanocytære celler som normalt ses i epidermis. Kan dog også udgå fra eksisterende nævi (modermærker) |
|
|
Forekomst: Malignt melanom - Hvilke aldersgrupper forekommer det hos? |
- Alle aldre, - Sjældent hos børn - Hyppigst i 40-60 års alderen. |
|
|
Ætiologi og patogenese: Malign melanom: - Hvad er den væsentligste risikofaktor for udviklingen af malignt melanom? - Hvilke personer er i større risiko? - Hvad afhænger risikoen af udover det ovennævnte? |
- Massiv soludsættelse (især i barndommen)
- Personer med lyst hud og hår, som let bliver forbrændt af solen og har svært ved at blive brune. - Hvor længe man sammenlagt opholder sig i solen og solarium i sit liv. - Antallet af solskodninger. |
|
|
Ætiologi og patogenese: Malignt melanom: - Hvilke andre årsager til malignt melanom kan kan der være udover sollys ? |
• Strålebehandling • Forbrændinger • Arsenik • Tjære • Immunsuppression • HPV infektion • Kroniske sår |
|
|
Ætiologi og patogenese: Malignt melanom: - I hvilke signaleringsveje ses gentiske ændringer i maligne melanomer? |
RAS-RAF-MEK-ERK og P13K-AKT-mTOR Der hver især har indflydelse på melanomcellernes proliferation og overlevelse. I maligne melanomer ses der hyppigt mutation af BRAF genet i RAS-RAF-MEK-ERK signaleringsvejen. BRAF mutationer er ligeledes hyppige i godartede nævi, men er i sig selv ikke tilstrækkelige til transformere melancytterne neoplastisk. Forskning tyder på, transformationen/ udvikling af malign melanom finder sted, når BRAF mutationer forekommer i association med inaktivering af tumorsuppressor-genet p16/Ink4a, og at yderligere progression til metastaserende melanom ofte kræver mutation i tumorsuppressor-gener p53 eller PTEN. |
|
|
Patologi: Malignt melanom: - Klinisk og histopatalogisk kan man dele maligne melanomer op i fire hovedtyper, hvilke? |
1) Lentigo maligna melanom 2) Superficielt spredende malignt melanom 3) Lentiginøst akralt malignt melanom 4) Nodulært malignt melanom |
|
|
Patologi: Malignt melanom: - Hvor ser man lentigo melanom typisk henne? |
I ansigtet hos ældre |
|
|
Patologi: Malignt melanom: - Hvor ser man lentiginøst akralt malignt melanom henne? |
På hænder og fødder |
|
|
Patologi: Malignt melanom: - Makroskopisk kan man ved vurdering af melanocytære læsioner bruge ABCD-reglen, hvad er denne? |
Maligne melanomer er karakteriseret ved: - Asymmetri (A) - Uregelmæssig afgrænsning (B-border) - Farvevariation (C-color) - En diameter større end 6 mm (D-diameter) |
|
|
Patologi: Malignt melanom: - Ingen af de karakteristika ved ABCD-reglen er diagnostiske. Hvordan stiller man diagnosen malignt melanom ? |
Kan kun stilles med sikkerhed ved mikroskopisk undersøgelse af en god vævs-prøve (excisionsbiopsi). |
|
|
Patolgi: Malignt melanom: - Mikroskopisk er der en lang række parametre, som kan bruges til at adskille et nævus fra et malignt melanom. Hvilke mikroskopiske forskelle er der mellem et benigtn nævus og et malignt melanoma ? |
Nævus/Malignt melanom -Symmetri/asymmetri - Velafgrænset/uskarp afgrænset - Ingen pagetoid opvækst/pagetoid opvækst - Ensartede kerner/cellulær atypi - Modning basalt/ingen modning - Ingen lymfocytter/lymfocytinfiltration - Ingen mitoser dybt i læsionen/mitoser dybt i læsionen Ingen af disse karakteristika er dog i sig selv diagnpstiske, men jo flere af disse, som er til stede i læsionen, jo sikrere bliver diagnosen.
|
|
|
Pagetoid opvækst er en forholdsvis let genkendelig forandring, som kun sjældent ses i nævi, og er således et clue til diagnosen malignt melanom. Hvad forstås ved pagetoid opvækst? |
Opvækst af store uensartede (atypiske) enkeltliggende melanocytære celler i hele epidermis tykkelse. |
|
|
Patologi: Malignt melanom: - En anden vigtig parameter /clue til diagnosen malignt melanom er at der ingen modning er. Hvad forstås ved modning? |
I nævi bliver de melanocytære cellers kerner mindre fra den øverste del af læsionen (op mod epidermis) til den nederste (dybt i dermis). Dette ses ikke i malign melanom. |
|
|
Klinisk-patologisk korrelation: - Hvornår bør man få mistanke om at man har malignt melanom? |
- Markant ændring i et eksisterende nævus, især i form af farve og/eller symmetri,
eller
Nyopstået eller hurtigt voksende knude i huden, evt pigmenteret og evt med sårdannelse |
|
|
Forløb og behandling: Malignt melanom: - Hvordan behandler man malignt melanom? |
Primære behandling: Kirurgisk Kemoterapi og strålebehandling har kun en meget beskeden effekt. Excision - reexcition Patienter med risiko for spredning til de regionale lymfeknuder få tilbudt sentinel node-operation. |
|
|
Forløb og behandling: Malignt melanom: - Hvordan er overlevelsemuligheder for en patient med malignt melanom? |
Hvis det maligne melanom på diagnosetidspunktet kun er loklaiseret til huden og uden spredning til de regionale lymfeknuder, er 5-års overlevelsen på mellem 80-90%. Ved spredning til de regionale lymfeknuder falder falder 5-års overlevelsen markant til omkring 60-70% Ved fjernmetastaser (fx lunger, lunge, CNS) er overlevelen som hovedregel under 1 år. |
|
|
Hvilken funktioner har huden? |
- Barriere mod mikroorganismer - Del af immunforsvaret - Beskyttelse mod mekanisk-, kemisk, varme- og kuldepåvirkning samt stråling. - Varmeregulering. - Opretholdelse af væske- balancen - Sanseorgan - Vitamin D produktion. |
|
|
Gennemgå huden histologisk set. |
Kig på forlæsningsnoterne |
|
|
Hvilke tumorer kan der findes i huden? |
Beigne (naevus) - "Skin tag" - Seboroiske keratoser/Senile vorter/Basal cell papilloma (ansigt og truncus) - Planocellulært papillom - Keratoakantom - Verruca Præmaligne (dysplastiske naevi) - Aktinisk keratose - Morbus Bowen Maligne (malignt melanom) - Basocellulært karcinom - Spinocellulært karcinom |
|
|
Hvad forstår man ved Morbus Bowen? |
? |
|
|
Hvad forstår man ved aktinisk keratose? |
? |
|
|
Karakterisér basalcellekarcinom mht: - Hyppighed - Hvem det ofte rammer - Lokalisation - Hvordan det ser ud ved mikroskopi - Hvor hurtigt det vokser - Om det metastaserer |
• Hyppigste form for hudkræft. • Ofte hos personer over 50-60 år. • Som regel i ansigtet. • Voldformet perlemorsglinsende randzonemed teleangiektasier og efterhånden centralulceration. • Langsomt voksende. • Metastaserer yderst sjældent. • Kan vokse aggressivt, især pårisikoområder. |
|
|
Hvornår bør en tumor opfattes som høj-risiko tumor (aggressiv) ? |
Når mindst to af nedenstående er til stede: » Tumorstørrelse > 2 cm (T2) » Lokalisation: læbe, skalp, næse, øjenlåg, øre » Histologisk subtype: • Infiltrativ / morphea • Mikronodulær • Basoskvamøs • Perineural involvering » Recidiv tumor i hoved og hals region |
|
|
Hvilke områder på kroppen er i risiko for hudtumorer? |
Legemsåbninger Hænder Skalp Øjenbryn |
|
|
Hvilke behandling kræves der ved høj-risiko tumorer? |
Førstevalgsbehandling af høj-risiko tumorer er kirurgisk behandling eller stråleterapi. |
|
|
Hvad forstår man ved strålingsterapi? |
Strålebehandling: - Er klinisk anvendelse af ioniserende stråler i behandling af maligne (og enkelte benigne) tilstande. Målsætningen er at begrænse vækst eller at dræbe maligne celler i et givet område samtidig med, at man ønsker at begrænse skaden på det omliggende raske væv Stråling - Er transport af energi og kan, afhængig af energimængden, være ioniserende eller ikke ioniserendeIoniserende stråling har nok energi til at danne ioner, elektrisk ladede atomer/molekyler, i bestrålet væv. Strålingen kan enten have bølgenatur, dvs. være uden masse; elektromagnetisk (fotoner) eller partikler (eks elektroner, protoner). Energi afsat i vævet måles i Gray, hvor 1 Gy = 1 joule/kg Stråling dannes ved: - radioaktivt henfald af ustabile kerner - nedbremsning af elektroner i røntgenrør - nedbremsning af elektroner i accelleratorer |
|
|
Hvornår bør man have mistanke om spinocellulært/planocelleulært karcinom? |
• Sygehistorie: - Ikke helende sår eller sårskorpe • Objektive fund: - Rødligt velafgrænset område medfastsiddende hvide skæl og evt.ulceration på solskadet hud. Vortelignende elementer. Der er et klinisk såvel som histologisk etkontinuum (som udgør et ikke afbrudt forløb) fra aktinisk keratose viacarcinoma in situ til SCC. |
|
|
Hvor længe vi kan opholde os i solen afhænger af...? |
- Hudtype - Hvor på kloden, du befinder dg - Tidspunktet på dagen - Årstiden - Hvor meget bar hud, du har |
