Fys 3 - Ekg

De har slow response aktionspotentialer, hvilket er karakteristisk for pacemakerceller.

Det er relativt højt.

Fase 0: Her sker en depolarisering pga. åbningenaf Na+ kanaler, som vil tillade influx af Na+. Fase 1: Mangler i slow respons AP. Fase 2: Membranpotentialet befinder sig i plataufasen,som skyldes en depolasering pga Ca2+ kanaler, som tillader influx,og en repolarisering pga. K+ som tillader efflux. Fase 3: Her sker en endelig repolasering, pga.åbne K+ kanaler, som tillader fortsat efflux af K+ ioner,som vil bringe membranpotentialet tilbage mod sit hvilepotentiale. Fase 4: Her membranpotentialet nået tilbage tilsit hvilemembranpotentiale.

Ved den effektive refraktær periode kan der ikke dannes et nyt AP, uanset hvor stor stimuli er.

Ved den relative refraktær periode, kan der godt dannes et nyt AP, men det kræver en større stimuli end normalt.

Fast response aktionspotentialer

Det er relativt lavt

Pacemakerceller, så som sinoatrialknuden og atrioventrikularknuden

atrie- og ventrikelmyocytter, purkinjefibre

Fase 0: Her sker en hurtig depolarisering,pga. åbne Na+ kanaler som tillader influx af Na+ ioner.Denne fase skyldes de hurtige Na+ kanaler. Fase 1: Her sker en lille repolarisering, pga.en efflux af K+, som skyldes åbne K+ kanaler. Fase 2: Her sker en lille depolarisering, pga.en Ca2+ influx. Platauet dannes pga. samtidig efflux af K+. Fase 3: Her sker en repolarisering, pga. en K+efflux. Fase 4: Tilbagevenden til hvilemembranpotentialet.Repolaseringen skyldes K+ efflux.

Aktiveres hurtigt og inaktiveres hurtigt. Står for depolarisering, og kræver en repolarisering for at åbne igen. De er spændingsafhængige

Aktiveres hurtigt, inaktiveres lidt langsommere, står for depolarisering og er længervarrende. De er spændingsafhængige

Har både en depolariserende og repolariserende effekt, selvom den er overvejende depolariserende. Den bringer en elektrisk ladning ind i cellen og er drevet af et elektrisk potentiale.

Spændingsafhængig, holder hvilemembranpotentialet, og lukker når stimuli indtræder, og standser dermed en efflux af kalium.

Pacemakerceller kan spontant generere et AP uden stimuli. SA- og AVknuden kan påvirkes af sympaticus og parasympaticus. Ved SAknuden skyldes det spontane AP en langsom depolarisering, der fortsætter indtil der affyres et AP.

His'ske bundt, purkenjefibre, nodus sinuatrialis og nodus atrioventrikularis. Alle dele af ledningssystemet besidder evnen tilimpulsdannelse, men fordi sinusknuden har den hurtigste frekvens undertrykkerden under normale forhold impulsudsendelse fra andre dele af ledningssystemet.

1: at generere den elektriske impuls, som indleder hver hjertekontraktion.

2: at sikre den ordnede spredning af impulsen til myocardiet, således at dette kontraherer sig i den, for pumpefunktionen, mest hensigtsmæssige sekvens

en aflang knude af specialiserede muskelceller der danner hjertets pacemaker. Impulsen til hjerteslaget afgår herfra. Ligger i væggen af højre atrium i vinklen mellem v. cava sup. og højre aurikel tæt under epicardiet ud for den øvre del af sulcus terminalis, under fedtvæv. Sinuscellerne depolariserer sontant, og den forplanter sig til atriemuskulaturen, hvorved atriesystolen startes.

Relativt tyk muskelbundet som forbinder atriernefortil. Af og til kan impulser udgå fra sinusknudelignende celler i sinuscoronarius og give anledning til ekstra hjerteslag.

1 cm lang knude beliggende i den septale væg afhøjre atrium lige over tilhæftningen af den septale tricuspidalklap og ligeforan ostium sinus coronarii. Knuden modtager impulser fra sinusknuden gennematriemuskulaturen, men er kun i kontakt med denne bagtil, og daimpulshastigheden gennem knuden er relativt langsom, opstår der en lille pausemellem atriernes og ventriklernes systole, hvorved atrierne får den fornødnetid til at pumpe blodet ind i ventriklerneFra knuden afgår det His’ske bundt, fasciculusatrioventricularis.

Det His’ske bundt, fasciculusatrioventricularis, gennemløber trigonum fibrosum dex. og løber viderelangs underkanten af pars membranacea og deler sig i to grenbundter,crura, et til hver ventrikel. Eneste muskulære forbindelse mellem atrier ogventrikler. Crus sin. løber frem på venstre side afseptum interventriculare og deler sig vifteformet ud i en forreste og bagestefascikel til den forreste hhv. bagester papillærmuskel i venstre ventrikel. Crus dex. løber som et samlet bundt fremad påhøjre side af septum interventriculare til basis af den store, forrestepapillærmuskel i højre ventrikel. Fra begge crura afgives talrige fineforgreninger, Purkinjefibre, som danner et subendocardielt plexus på ventriklernesinderside.

Den måde myocytterne er placeret på rundt omventriklerne gør at der sker en samtidig og koordineret aktivering ogkontraktion af hjertet. Hjertets muskelceller er forbundet ved gapjunctions som sørger for en koordineret kontraktion da de viderefører denelektrisk impuls. Når sinusknuden depolariserer og generer denførste impuls fordeles dette via Bachmann’s bundt således at der sker ensamtidig kontraktion af atrierne (atriesystolen)Der er elektrisk isoleret mellem atrier og ventriklermed undtagelse af AV-knuden, som har en langsommere ledningshastighed ensinusknuden, hvorved kontraktionen af ventriklerne forsinkes indtil atrier hartømt sig i dem.

Et EKG er en amplificeret, timet optagelse afden elektriske aktivitet af hjertet som det opfanges på kroppens overflade.Optagelsen giver et plot af spændingen som en funktion af tiden. Det resulterer fra den sammensatte effekt afalle de forskellige typer af AP genererede i myocardiet under aktivering og iden resulterende størrelsesorden og orientering af de skabte dipoler.

EKG’et kan bruges til at opdage abnormaliteter ihjerterytmen og konduktion, myokardielt iskæmi og infarkt, plasma elektrolytubalancer og flere forskellige stoffers virkning. Kan også få information omhjertets anatomiske orientering, størrelsen på atrier og ventrikler og den vejsom AP tager gennem hjertet under en normal eller unormal aktivering. EKG’et kan ikke bruges til direkte at giveinformation om hjertets kontraktile performance.

Den lille, rundede, opadgående (positive) afbøjning kaldes P-bølgen, og den opstår grundet atriernes depolarisering. (ikke kun SA-knuden)

Efter et kort interval observeres et komplekst,kort-varigt, høj-amplitude, spike-lignende potentiale – kaldes QRS kompleksetog skyldes depolariseringen af ventriklerne. Den første nedadgående afbøjning efter P bølgenkaldes Q bølgen, den næste opadgående afbøjning kaldes R bølgen, og den næsteefterfølgende nedadgående afbøjning kaldes en S bølge. Efter QRS komplekset bliver hele denventrikulare masse depolariseret og der er ingen potentielle differencer mellemmyocardiets områder.

T-bølgen er en bred, beskeden, opadgående (positiv) bølge, der indikerer at ventriklerne bliver repolariseret.

PR intervallet er tiden fra begyndelsen af Pbølgen til starten af QRS komplekset og repræsenterer den mængde tid som et APtager om at komme fra SA knuden gennem AV knuden. Fordi det meste af denne tid repræsentere denforsinkelse af AP konduktionen gennem AV knuden, vil en inhibering af AV knudenofte vise sig som en forlængelse af PR intervallet.

QRS intervallet repræsenterer det tidsinterval det tager et AP at komme fra AV-knuden gennem ventriklerne. QRS komplekset har ca. samme længde som P bølgen på trods af den langt større muskelmasse i ventriklerne. Den relativt korte varighed af QRS kompleksetskyldes den hurtige, synkrone excitering af ventriklerne. Den normale konduktions pathway gennem bundtgrenene, Purkinjefibrene og ventrikelmusklerne er den hurtigeste måde for AP at komme rundt. En anden pathway vil give et langt QRS kompleks

Tiden mellem begyndelse af QRS komplekset ogslutningen af T bølgen kaldes QT intervallet. Det er inverst proportionalt med hjertefrekvensen og påvirkes af stoffer eller tilstande som ændrer raten formyokardie repolariseringen i fase 3, dvs. ændret K+ konduktans. Hvis ventrikulær repolarisering bliverforsinket, forlænges QT intervallet. Hvis man sammenligner det ventrikulære AP og QTintervallet, vil QRS komplekset svare til depolariseringen, ST segmentet svarertil plateauet og T bølgen svarer til repolariseringen.

Normal sinusryme med ca. 60 slag i minuttet

Forhøjet puls

Lav puls