Mkr Store- Ortopædi Bo

Metabolisk

Mekanisk

Ændringer i miljø, pleje og fodring i forbindelse med kælvningen

Fx foderskift hvor der under drøvtygningen vil dannes nogle toxiner (mælkesyre, endotoxin, histamin) som kommer ud i cirkulationen og starter nogle prostaglandin kaskader som fører til cirkulationsforstyrrelser og arteriovenøse shunts i læderhuden, med efterfølgende iskæmi, kongestion og degeneration af epitelet i læderhuden => blødninger i sål/hvide linje, sålesår, dobbeltsål, hulvæg

Skaderne optræder 2-3 måneder efter kælvning

Der sker en lødning af de laterale og mediale ligamenter i koens fod omkring kælvning

Den støddæmpende funktion nedsættes og dyr med sålesår får bindevævsindlejring hvor der skulle være fedtpude

Separation ved dystoki

Dyrene er ofte liggende

Ses i forbindelse med hypocalcæmi og dystoki hvor man ser lammelse i bækkenet

Klassisk obturatorius-lammelse

Addukter-funktion "fjernes" og benene "skrider ud"

Giver NSAID til at tage inflammation omkring nerven

Senekontraktur som ses hos nyfødte/unge kalveOftest den dybe eller overfladiske bøjesene på forbenet

Rettes ud med motion, skinne eller kirurgisk overskæring af sener

Ses hos unge kalve (tænk altid kolostrum!)

Ofte infektiøst fra navlebetændelse

Behandles med antibiotika

Streptokokker

E. coli

Staphylokokker

A. pyogenes

Hygiejne og tilstrækkelig råmælk

På bagbenene er den ydreklov den største, og på forbenene er detomvendt.

De største er de mest vægtbærende

Ryglinie

rytme

symmetri

skridtlængde (gennemtrædning)

fremføring af ben

hovedsbevægelse

leddenes bevægelighed.

Tåvinkel bør være 45-50°

Der skal være et forhold på 2:1 mellem højde ved tå og dragthøjde.

Dragter skal være lige høje.

Såletykkelse på 8-10 mm

Hornvækst øges ved belastning og slid.

Hornvæg vokser ca. 5 mm/måned.

I løsdrift er der en tilvækst af horn på 2-3 mm/måned

Afvigelser fra normale forhold vil give forandret klovspil og dermed øge risiko for beskadigelse afvigtige strukturer.

Dem der ses i huden og dem der sidder i hornet

Digital dermatitis

Balleerosioner

Klovspaltebetændelse

Klovbrandbyld

Nydannelse

Balle-erosioner

Såleblødning

Sålesår

Dobbeltsål

Tånekrose

Laminitis

Udpræget produktionssygdom i intensiv drevne besætninger hos køer der går inde!!

Alle aldersgrupper kan rammes af DD, men især unge dyr har tendens til voldsommere læsioner.Ligeledes er køer tidligt i laktation mere modtagelige end dyr sidst i laktation og golde → detskyldes derfor sandsynligvis nedsat immunstatus.

Diagnose stilles på baggrund af placering og udseende = skarpt afgrænsede(til raske væv) cirkulære tilovale overfladiske sår i huden, med strittende lange hår i rand, bag klovene i huden lige over ballerog klovspalter.

Der er sjældent hævelse og ingen feber,men rød jordbærlignende overflade med spontan blødning som ofte er smertefulde ved berøring.

Behandling på enkeltdyrsniveau samt nedsætte risiko for kontamination.

SMERTESTILLENDE!

- Lokal behandling med salicylsyre-pulver + NSAID

- eller egnet antibiotika iforbinding(cyclospray).

Forbindingen vil ligeledes profylaktisk forhindre spredning til miljø.

Der er mange risikofaktorer og disse bør fjernes så vidt muligt. Der er dog ikke fastlagtmønster for de enkelte treponemas forekomst i forhold til risikofaktorerne og enkelte besætningerog ligeledes heller ikke fastlagt hvordan der smittes fra dyr til dyr.

Dog kan det antages at en god hygiejne + tørre områder vil forhindre risiko ligeledes vil regelmæssigklovbeskæring(der menes at være sammenhæng ml. klovspalteform og modtageligheden).

ENESTE KLOVLIDELSE MED FEBER!

Akut inflammation af subcutant væv i klovspalten, spredende til kronrand og dermis og epidermis.

Sygdommen er karakteristisk ved, at der ses høj feber, hævelse og halthed i et eller flere ben.

Men det gælder især, at derpå forhånd foreligger en beskadigelse eller svækkelse af huden der øger risikoen for infektion.

Fusobacterium necrophorum er primær infektiøse agens og findes i miljøet og kvægetstarmkanal.

Infektion sker som følge af beskadigelse eller immunsvækkelse i huden.

Der ses resistens-udvikling i besætningen med opblomstring hvert 5. år

Akut halthed, med feber, nedsat ædelyst og nedgang i ydelse og trivsel.

Hævelse, rødmeog ømhed omkring kronrand eller i klovspalten.Hævelsen forårsager spredning af klovene.

Klovspalten kan være opløst af fugtighed med musegnavet udseende med sprækker og evt. nekrose.

Ubehagelig lugt uden væsentligt eksudat. Desto mere kronisk vil der komme opbrud med pus oghaltheden aftager. Hvis tilfælde forbliver ubehandlede kan der forekommer septisk artritis, synovitis og/el. Tenditisomkring klovled el. klovseneben – disse kan føre til kroniske smerter og har slet prognose.

Smertestillende(NSAID), antibiotika(penicillin), kirurgi! Grundig og hyppig klovvask ogdesinficering. Ingen bandage!

Husk F. Necrophorum er anaerob!

Behandling igangsættes inden for 24 timer med antibiotika(ellers er blodgennemstrømning ødelagt og AB kan ikke nå frem og virke)

Prognosen er god ved tidlig behandling.

Hvis læsioner efter max to dage bedres, bør der overvejeskirurgi(debridement) eller anden behandling. Ved involvering af underliggende strukturer(led, senerel. seneskeder kommer koen sig ikke.)

Behandle/fjerne udløsende årsag der kan forårsage hudlæsioner samt opretholde godhygiejne.

Sygdom viser sig ved tab af ballehorn, men huller eller v-formede sprækker.

Der ses kun halthedhos dyr med alvorligt tab. Sygdommen er udbredt i løsdrifter.

Balleerosioner i ukompliceret form ses hos dyr i alle aldre og ses hos op mod 90% af danskemalkekøer ved beskæring.

Dårlig hygiejne, fugtighed og klima.

Kemikalier og konstant fugtighed er ødelæggende for klov-og ballehorn.

Der er især risiko for sekundære bakterielle infektioner når først huden er beskadiget.

Beskæring af løst horn, vask og behandling med desinficerende og udtørrende stoffer.

Evtbehandling med salicylsyre ved svære tilfælde.

Prognosen er god.

Mindske risikofaktorer og opretholde gode hygiejniske forhold.

Infektion i yderste hudlag af bakterier fra miljøet.

Lidelsen i sig selv medfører sjældent synlig halthed, men øger risikoen for sekundære lidelser somfeks. Klovbrandbylder, balleerosion, nydannelser samt digital dermatitis.

Sygdommen findes i fleste besætninger(op mod 20% i løsdrift) og oftest på bagben.

Tegn på sygdom tydeligst ved overgang fra hårløse hud og kronrand mellem ballerne, men kanstrække sig over hele spalten.

Huden er svampet, rødt/irriteret med en gullig overflade medkarakteristisk stank.

Overfladiske lacerationer og hyperkeratose

IKKE smitsom - udløses af miljøfaktorer!

Multifaktoriel.

Hudbeskadigelse og nedsat forsvar i huden fra koens miljø(feks. Fragødning) giver anledning til en sekundær infektion.

Inspektion af klove.

Rengøring, desinfektion og udtørrende midler i klovspalten. Fx salicylsyre-forbinding

Mindske risikofaktorer, bl.a. opretholde god hygiejne og tørt miljø.

Ikke smitsom dannelse af bindevævstumorer/proliferativ reaktion i klovspalten som kan findes bådei hud og underhud og kan fylde dele eller hele klovspalten.

Muligt at der forekommer voldsom halthed hvis der sekundært forekommer sår eller dermatitis,ellers er lidelsen ikke smertefuld.

Dette giver også anledning til, at lidelsen kan forveksles medandre klovlidelser.

Multifaktoriel – miljøfaktorer, øvrige klovlidelser samt mekanisk stress af hud og vedfejlbeskæringer.

Der er fysiske og genetiske prædisponeringer

Der vil ved abnormal konformation af klove også være øget risiko, da trykbelastninger i kloven ikkevil være jævnt fordelt.

Længerevarende irritation af f.eks. optrådt gødning, ujævne gulve m.m. vil kunne føre tilnydannelser.

Det er især i det lille hulrum inden åbningen mellem ballerne("lorte-hullet") der forekommerpakninger af skidt som giver trykændringer og dermed her der oftest er nydannelser.

Ved inspektion af klovspalten.

I ukomplicerede tilfælde med små nydannelser vil det ikke være nødvendigt at behandle –her kan der laves tiltag for at fjerne underliggende årsager.

Salicylsyreforbinding(3 dage) og/el kirurgi.

Prognose er reserveret ved kirurgi, da lidelsen ofte er recidiv.

Fjerne udløsende årsag, herunder også prædisponerende årsag fremadsigtet ved genetiskselektion.

Opretholde rent miljø samt regelmæssig klovbeskæring.

I læderhuden

Ved for høj kulhydrat optagelse og for lav tyggetid, enten som følge af tildeling eller fordi koensorterer, kommer der ubalance i vommen med en opformering af mælkesyrebakterier.

Detefterfølgende fald i pH kan medføre, at de gram negative bakterier i den sure vom dør og dannergiftstoffer - de så kaldte endotoxiner. Disse giftstofferpåvirker blodcirkulationen i kroppen og i den nederste del af lemmerne, hvor det medføreriltmangel i vævet.

Denne iltmangel i læderhuden medfører, at et større eller mindre antal af delameller som holder hornkapslen på plads ødelægges og mister deres funktion.

Lokale faktorer såsom udefrakommende trauma eller trauma pga. overbelastning, afvigendebenstilling, forvoksede klove eller abnorm klovform påvirker klovene direkte og medvirker tillaminitis. Derfor ses laminitis skader ofte i forbenets inderklov og bagbenets yderklov som bærermest vægt. Overflader på gangarealer kan give mekaniske skader på klovene. Slag og stød påklovene giver lokale forstyrrelser i blodforsyningen som svækker klovene.

Adfærd: Det er vigtigt for funktionen af klovene, at køerne har mulighed for at bevæge sig rundt, dermedøges blodcirkulationen og klovhornet forbedres.

Kælvning: I forbindelse med kælvning frigøres hormoner som skal blødgøre sener i fødselskanalen, dissehormoner påvirker også seneophænget til klovbenet som synker en smule mod underlaget og”knuser” læderhuden i sålen. Når dette sker samtidig med, at de elastiske fedtpuder mellem klovbenog sålehorn er overbelastede pga. hårdt underlag, vil en smertefuld laminitis tilstand udvikle sig.

Klinisk us.

Behandlingen er afhængig af sygdommens sværhedsgrad.

Den akut syge ko skal behandles smertestillende og tilbydes et blødt leje, hvor den kan ligge i enlængere periode uden at få trykninger og andre skader. Koen skal tilbydes diætfoder(grovfoder) og kraftfodertildeling må kun langsomt øges til det normale. Der er stor risiko for, atdenne ko vil udvikle et sålesår i løbet af 8-12 uger; dette kan afhjælpes med beskæring og evt.pålægning af sko eller klods på samme bens modstående klov.

Køer, som er tydeligt halte ogsmertepåvirkede af subklinisk eller kronisk laminitis, skal flyttes til et blødt strøet leje og beskæresaflastende.

Ved den subkliniske form som ofte plager en hel besætning igennem længere tid kanman bedst behandle forebyggende

Klovlidelser generelt: Blødt underlag og let motion(for at stimulere klovspil)!!

Hornlidelse hvor læderhud er involveret: Giv salicylsyre!

Lidelsen er multifaktoriel, og der bør derfor tages stilling til risikofaktorer både iforbindelse med metabolisk og mekanisk teori omkring udviklingen af laminitis.

Sår placeret i overgang ml. sålens midterste og bagerste 1/3 lidt axialt el. midialt på enkelte klov.

Oftest laterale bagklov og mediale forklov sfa. højeste vægtbelastning.

Sålesår er måneder om at dannes og tilsvarende tid om at hele, og koen er derfor smertepåvirket ilang periode.

Kan forekomme som komplikation til laminitis, hvor der har været rotation og sænkningaf klovbenet.

Udløsende faktor vil derfor være ringe underlag og lang ståtid.

Sålesåret kommer,når hornets dannelse helt stopper sfa. læderhudens ødelæggelse.Dog kan der også være medfødte eller erhvervede afvigelser i benstilling eller klovkonformationsom ændrer klovspil og dermed trykbelastning.

Kliniske tegn(rød misfarvning af hornet ved "såle-knusningsstedet") og klinisk undersøgelse af klove. Grad af halthed varierer.

Aflastning/beskæring af påvirkede klov og skoning på modsatte raske for at fordele vægtbelastning.

Koen skal stå på velstrøet leje til sålesår er afdækket af horn efter ca. 2 uger.

Hvis der ergranulationsvæv bør dette blive siddende, da det fremmer helingen.

Adskillelse af sål og klovvæg(hvide linie) og efterfølgende pakning af skidt.

Hulvæg iukomplicerede form ses i forbindelse med klovbeskæringen.

Der kan ske sekundær infektion medbylddannelse og evt. opbrud i kronrand og yderligere løsning af klovvæg.

Med udvikling af byldbliver køerne meget halte og kommer sig aldrig.

Sfa. laminitis vil ophænget af hornvæggen svigte da lamellerne er ødelagt og dermed vilklovspillet ændres.

Når spaltedannelsen er der, vil der kunne pakke sig materiale fra underlag heri og hulrummet vilvære grobund for bakterier da pakningen når ind til læderhuden og levende celler.

Pga det høje trykder dannes, vil purulent materiale vandre fra det højre tryk i hornvæggen mod kronrand eller led.Der er ligeledes risiko for, at der kan udvikles tånekrose.

Lidelsen opdages enten ved akut halthed sfa bylddannelsen eller ved rutinemæssigklovbeskæring el. hvor der evt har kunnet være tegn på lavgradig halthed.

Alle afvigelser i den hvide linie(bred hvid linie og sorte ”pin-points” skal undersøges underbeskæring og alle sammenpakninger fjernes/beskæring! Findes der pakninger af materiale, skal væggenomkring fjernes så der kan være afløb.

Det er vigtigt med sko på raske klov for aflastning.

Byld i den hvide linie kranialt i kloven.

Her i spidsen er der stor risiko for at klovbenets craniale delinvolveres.

Ved involvering af knoglevævet og nekrose heraf er der tånekrose.

Kan opstå ved mekanisk skade/forkert beskæring og/el. sekundært til laminitis. (OBS! Skal ikke bløde fra kloven efter beskæring!!)

Der bør ikke behandles.

Disse køer tages ikke ud af besætning fordi de kan stadig producere mælk og føde kalve + de er ikke transportegnede(kan ikke sendes til slagtning) + du må ikke foretage en nødslagtning da det ikke er en akut opstået situation

Disse køer skal skydes ude bagved eller have en injektion - hører ikke hjemme i veldrevet besætning!

Trykninger

Artritis/polyartritis

Flexor deformitet

Spastisk parese

Staldkrampe

Grundet ødelagt læderhud(fx såleknusning) ophører produktionen af horn.

MEN går midlertidigt i gang igen = dobbeltsål

Alt det separerede horn skal skæres væk - da det ikke vokser fast på kloven

Beskadigelse af hud og underliggende væv.

To hyppige steder: Tarsal bursitis/cellulitis = concrete hock ogcarpal bursitis/hygroma = bursitis præcarpalis.

Diagnostik: Grading fra 1-3.

1: Hyperkeratose i hud og ingen forandringer i underliggende væv.

2: Hyperkeratose, samt hævelse

3: Betydelig hævelse, sårdannelse og suppuration.Opbrud af væv og granulationsvæv. = Bursitis(abces) -> denne kan udvikles til artitis

Ondartet klovsyge

Contagious Ovine digital dermatitis

White linedisease

Der ses rød, fugtig og inflammeret hud mellem klovene.

Der ses grå pasteøs hævelse mellemklovene samt underminering af horn ved balle, sål, og klovvæg.

Baggrund for infektion er multifaktoriel.

Dichelobacter(penetrerer så Fuso kan komme ind) er stærkt virulent sfa keratinolytiske egenskab og forårsager sammen med f.necrophorum den ondartede klovsyge

Lidelsen kan sekundært føre til white line disease.

Er smitsom!!

Bliver meget halte – går evt på forknæ.

Første tegn er hævelse ogfugtig hud ml. klovene. Herefter spreder infektionen sig under hornet og der sker løsning af klov-væg og sålen undermineres.

Der er karakteristisk dårlig lugt i eksudat.

Antibiose(Streptocillin i foder) og/el. 10% zinksulfat-fodbad.

Holde fårene i tørre omgivelser og undgå får med prædisponering(merino).

Starte zink-sulfat behandlinger ved udbrud og nedsætte morbiditeten.

Primær: Infektion nedefra gennem løst væg med F. necrophorum og A. Pyogenes.

Sekundær: Komplikation af ondartet klovsyge og contagiøs ovin digital dermatitis.

Klinisk US

Al løst horn skal fjernes og der skal lægges forbinding. Evt med salicylsyre.

God klovpleje, hvilearealer og gulvbelægning.