Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
41 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er forskelle mellem prokayote og eukaryote celler? |
Prokayote har ingen cellekerne P har ingen histonproteiner, har cirkulært DNAProkayote har ikke membranafgrænsede organeller Prokayoter har ikke cytoskelet Prokayoter har en celle væg Størrelsen, P= 1-2 um Eukayote=10-60um |
|
|
Evolution fra prokayote til eukayote? |
Endocytose af organisme som senere er blevet til mitokondrier Specialisering af intercellulære miljøer Behov for beskyttelse Cytoskelet |
|
|
Hvordan kan celler være specialiseret, afhængig af placeringen i kroppen? |
Fx: Leverceller har meget glykogen Muskelceller har mange mitokondrier Hjerteceller har mange gap-junktions |
|
|
Beskriv nucleus |
Der hvor genetisk materiale opbevares, og transskriptionen finder sted. Afgrænses af nukleolemma |
|
|
Beskriv nucleoleus |
Den mørke del af nucleus, elektrontæt område |
|
|
Beskriv kromatin/kromosomer |
Opbevares som eukromatin og heteokromatin Eukromatin er det aktive Heteokromatin ligger sammenfoldet om histoner Eukromatin er lyst Heteokromatin er mørk (kan ses i EM) |
|
|
Beskriv Ru endoplasmatisk retikulum |
RER er altid i forbindelse med nucleolemma RER har ribosomer hæftet til overfladen - Her foregår proteinsyntese, bl.a. af membranmateriale samt proteiner til brug i cellen. Retikulum er arrangeret parallelt Kan ses i EM |
|
|
Beskriv Smooth endoplasmatisk retikulum |
Udseende som RER, fremstår meget lys i EM, kan være svært at se. Ligger mere yderligt og tilfældigt, ved siden af RER Laver lipid og hormon syntese, samt syntese af nyt membranmateriale |
|
|
Beskriv Golgi apperat |
Som pitabrød (affladede cisterne) 3-10 Har en cis og trans ende, ph falder Cis modificerer Cisterne opkoncentrerer Trans afsender Ligger i forlængelse af RER Modifikation af secernerende proteiner Selektion af proteiner |
|
|
Beskriv lysosomer |
Nedbrydning af makromolekyler (skraldemand) Sker ved brug af hydrolase Virker kun ved ph 5.5 Form kan varierer, ligner en vesikel Udgør essentieldel af fordøjelsessystem |
|
|
Beskriv vesikler (sekret ganulat) |
Afgrænset rum der indeholder færdig pakket materiel fra cellen. Sekret ganulat ligger i forbindelse med golgi, og er færdigt materiel. |
|
|
Beskriv Peroxisomer |
Membranafgrænset indeholder enzymer til at nedbryde lipider og toxiner. Nedbrydes ofte i processen Katalase forekommer altid |
|
|
Beskriv endosomer |
Alt udefra kommende der kommer ind ved endocytose pakket i vesikler |
|
|
Beskriv mitokondrier |
Organ med to membransystemer Det intramembranøse rum kaldes matrix Den indre membran er foldet så der dannes cistae (for at få større overflade). Den ydremembran er glat permeable Elektrontransportkæden forgår her. Oxidativ fosforylering er en del af dette |
|
|
Beskriv ribosomer |
Protein fabrik Omdanner mRNA til aminosyrerkæder Findes frit i cytoplasma og bundet på RER |
|
|
Beskriv centrosom med centrioler |
Centrosom findes udenfor nucleus Indeholder to centrioler (vinkelret på hinanden) Organiserer mikrotubuli ved celledeling Fordobles ved celledeling |
|
|
Beskriv inklusioner (lipiddråber og glykogen) |
Energidepoter for cellerne |
|
|
Angiv mitokondriers evolutionere oprindelse |
Har været anaerobs celle symbiose med en aerob bakterie(mitokondrie). Indeholdet eget genetisk materiale. Nedarves kun fra moderen. |
|
|
Beskriv exocytose (herunder reguleret og konstitueret) |
Export af materiel fra cellen (fusion af sekretvesikel med cellemembran. Indholdet frigives til ECM) Konstitutiv: fortløbende/ureguleret Reguleret: vesikler oplagres i transgolgi netværket indtil signal udefra |
|
|
Beskriv endocytose |
Enhver proces hvorved en celle optager materiale fra omgivelserne i membranomgrænsede vesikler der afsnøres fra plasmalemma |
|
|
Beskriv fagocytose |
Optagelse af større partikler i større vesikler, fx makrofager der optager celler |
|
|
Beskriv pinocytose |
Makropino: Store vesikler med væske med opløste molekyler Pino: små vesikler med væsker |
|
|
Beskriv receptormedieret endocytose |
Receptor modtager signal om optag -selektiv På cytoplasma siden beklædes der med Clathrin Vesikel afsnøres af dynein Er nu et endosom/coated endosom |
|
|
Beskriv intracellulær fordøjelse i lysosomer |
Del af intracellulær fordøjelsessytem nedbryder matriale vha. hydrolaser indgår i fagocytose |
|
|
Beskriv hvordan cytoskelettet har indvirkning på cellens form, styrke, bevægelse og kontakt. |
Cytoskelettets intermediære filamenter virker afstivende på cellen og giver mekanisk styrke Aktin styrer form og bevægelse (også kontraktion) Mikrotubili er afstivende, samt ansvarlig for bevægelse af organeller inden i cellen vha. moterproteinerne kinesin(+) Dynein(-) |
|
|
Beskriv opbygningen af intermediære filamenter |
Diameter ca. 10 nm Tilfører mekanisk styrke Dannes ud fra en familie af lange fiberproteiner |
|
|
Beskriv opbygning af aktin |
Diameter ca. 7 nm Udgør 10-15% af proteinmængden i cellen Opbygget af G-aktin, der polymeriseres til F-aktin Længden varierer Interaktion med myosin skaber bevægelse |
|
|
Beskriv opbygningen af mikrotubuli |
Cylinder, hul, ydre diameter ca. 25 nm, vægtykkelse ca. 9 nm Opbygget af 13 tubulin filamenter Tubulin består af heterodimerer af alfa og beta-tubulin. |
|
|
Beskriv hvordan mikrotubuli vokser |
Dynamisk instabilitet - forudsætter tilstedeværelse af GTP - binder i plus-enden GTP spaltes til GDP og fosfat Rørtransport er afhængig af GDP Ved vækst: Polymerisering>splatning depolarisering: splatning>polymerisering |
|
|
Beskriv interaktionen mellem motorproteinerne (kinesin og dyneins) og mikrotobuli |
Fungerer som et transportbånd. Mikrotubuli er motorvejen Kinesin og dynein er retningen. Kinesin vandrer mod plus-enden Dynein vandrer mod minus-enden KRÆVER ATP |
|
|
Beskriv interaktion mellem aktin filamenter og aktinbindende proteiner |
Sammen med myosin(motorprotein) laves der kontraktion Visse proteiner påvirker ligevægt mellem G og F aktin molekyler og filamenter Andre påvirker sammenbindigen i 3-D |
|
|
Beskriv kromosomernes forskellige tilstande i cellens livcyklus før mitosen |
G0: Cellen er ikke ved at duplikerer. G1: Ligger frit som eukromatin og hetorokromatin i nucleus. 46 kromosomer. S: Syntese af genetisk materiale. 46 kromosom par. 92 kromatider G2: Samme antal som S fasen Herefter sker deling |
|
|
Beskriv cytoskelettets betydning for mitose, meiose og cytokinese |
Profase: Centrosomerne fordeles, danner spindlecenter. Herfra vokser kinotokore, aster og interpolære mikrotubuli Metafase: Kinotokore mikrotubuli ligner kromatidpar ved ækvatorial linje Anafase: trækker kromatider fra hinanden Cytokinese: kontraktile ring af aktinfilamenter og myosin klipper cellen over |
|
|
Beskriv mitosens klassiske faser |
Pfase: Kromosomer bliver synlige. Nucleolemma kan ikke identificeres længere Pmfase: Kromosomer bindes til kinetore M.fase: Kr. samles i det ækvatoriale plan A.fase: Mikrotubuli kontraherer og kr. trækkes mod hver sin pol. Telofase: Kromosomer er fordelt og nucleolemma og kontraktilring dannes Cytokinese: Cellerne klippes i to |
|
|
Beskriv de klassiske faser i meiose 1 profase |
P1: Leptoten: Kromosomer er synlige Zygoten: Homologe kr parrares Pachyten: Kr fortættes. crossover Diploten: adskillelse påbegyndes (chiasma) Diakinesen: adskillese af sluttes. nucleolemma nedbrydes |
|
|
Beskriv de klassiske faser i meiose 1 |
Mfase1: Ækvatorial plan dannes Anafase1: hvert par trækkes fra hinanden Telofase: Nucleolemma gendannes, hver med 23 kromosomer og 2 søster kromatider Resultat: 2 datterceller med haploid kromosom. meiose 2 fortsætter nu som mitose. Endeligt resultat: 4 datter celler med haploid n:23 |
|
|
Beskriv overkrydsnings fænomenet |
Et søster kromosom, som hver består af 2 kromatider. Der sker overkrydsning mellem disse kromatider. Krydsning kaldes chiasme. Der sker genetisk rekombination. |
|
|
Beskriv Mendelsk segregation (tilfældig adskillelse i meisosen) |
I og med der er sket overkydsning, og derefter anafase i 2 omganeg for man fire forskellige kromosomer. |
|
|
Angiv betydning af sexuelreproduktion for gentisk variation |
Ved meiosen fordeles genetiske egenskaber tilfældigt. |
|
|
Beskriv de indledende trin i spermatogenese |
En spermatocyt bliver til 4 spermatider |
|
|
Beskriv indledende trin i oogenesen |
Ved hver meiotisk deling dannes en oocyt og et pollegeme. Man starter med en primær ocyt. EFter første deling har man en sekundær ocyt og et pollegeme. Efter anden deling har man en matur ocyt og pollegeme |
