Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
82 Cards in this Set
- Front
- Back
Nævn sårhelingens faser. |
Koagulations fasen (Indgår sommetider i inflammationsfasen) Inflammationsfasen Proliferations fasen Remodellerings fasen |
|
Skitser sårhelings faserne |
|
|
Beskriv inflammations fasen |
Såret oprenses fr fremmelegemer og nekrotisk væv. Der dannes en clot for at standse blødning. Indvandring af neutrofile samt makrofager. Denne fase er langsom og ikke særlig effektiv hos hest. |
|
Beskriv proliferations fasen |
Sårhulen udfyldes af granulationsvæv.
|
|
Beskriv remodellerings fasen |
Granulationsvævet remodelleres til arvæv. |
|
Et sår kan hele på flere måder, hvilke? |
Per primam - Såret sutureres og heler fra toppen. Hurtigst da der ikke skal dannes så meget granulationsvæv. Per sekundam - Heling fra bunden. Der skal meget granulationsvæv og tager derfor lang tid. Forsinket suturering - primær: åben sårbehandling i 2-4 dage herefter suturering - Sekundær: Åben sårbehandling i over 5 dage. Granulationsvæv fjernes og såret sutureres. |
|
Hvilke faktorer fra patienten selv kan have indflydelse på sårheling? |
Alder Anden sygdom Fejlernæring |
|
Hvilke faktorer fra selve såret kan have indflydelse på dets heling? |
Substanstab Kontusionsgrad (hvor ødelagt vævet er) Alder Placering Kontaminationsgrad Hæmatomer, seromer, ødemer Traumatisering (iatrogent) Fremmelegeme |
|
Hvilke behandlings metoder kan have indflydelse på sårheling? |
Antiseptika Sårspray, creme, salve Lokalanalgetika NASID Glucocorticoider Fremmedlegemer Forbindinger |
|
I forhold til kontaminationsgrad - hvilke klassifikationer kan så sutureres? |
De sår som klassifiseres som rene eller rene-kontaminerede kan sutureres. De kontaminerede og inficerede skal have tid før de kan sutureres. |
|
Hvad kan påvirke sårinfektion? |
Bakterietæthed. mere end 10^5 bakt/gram væv = inficeret. Bakteriens virulens Optimale vækstbetingelser: - sårlommer/hæmatomer/nekrotisk væv - Lav iltspænding - Immunsuppression |
|
Hvad det er bedst antiseptikum? |
Polyhexanid/PHMB - Det er ingen vævsskade - Bredt spektrum - også mod biofilm - Har muligvis helingsfremmende effekt. |
|
Hvornår bruges antiseptikum? |
Kun når såret er inficeret. |
|
Hvorfor er det ikke smart at bruge NSAIDs til sårbehandling? |
NSAIDs hæmmer inflammationsresponset. Og da såret har brug for inflammationsfasen for at hele kommer helingen til at tage for lang tid. |
|
Hvad skal man være særligt opmærksom på når man ligger banbage på et hesteben? |
At bandage kan stimulere til granulationsvævsdannelse. |
|
Handlingsplan for sårbehandling: MEGET VIGTIG! |
Førstehjælp og evt. shockbehandling Generel klinisk undersøgelse Anamnese Sedation Klargøring af sår og sår omgivelser Sårundersøgelse Yderligere diagnostiske undersøgelser Diagnose Prognose - valg af behandlingsstrategi |
|
Hvilken type førstehjælp ydes til dyr med sår? |
Kompression Esmarchs slynge Direkte hæmostase på kar (med pean eller ligatur) |
|
Hvad er vigtigt i den kliniske undersøgelse? |
TPR Slimhinde tjek Perifer cirkulation - Kapillærfyldningstid og pulsens styrke |
|
Hvad er vigtigt i forbindelse med anamnese? |
Vaccinationsstatus - her er Tetanus vaccine rigtig vigtig! Sårets alder Har ejer behandlet dyret selv Årsag Blodtab |
|
Hvad skal man ikke bruge til sedation af dyr med sår? |
Acepromacin (phenothiazin) Det giver kraftigt blodtrykfald. |
|
Hvordan gøres et sår klar til undersøgelse? |
1. Pak såret med fugtige tamponer eller hydrogel 2. Klip omkring såret 3. Vask med klorhexidin 4. Skyl med isoton, steril opløsning 5. Lokal analgesi (uden noradrenalin, helst ledning, overbrusning af såret) |
|
Hvad skal noteres ved en sårundersøgelse? |
Placering Form Kontamineringsgrad Kontusionsgrad Vævstab Lommer Vitale strukturer |
|
Hvordan udføres en sårundersøgelse? |
Inspektion Palpation Sondering |
|
Hvad kigger man efter ved sondering? |
Lommer Fistler Vitale strukturer Blottet knoglevæv |
|
Hvad er formålet med at lave yderligere diagnostiske tests ifm. et sår? |
At detektere involvering af vitale strukturer.
|
|
Hvilke former for diagnostiske tests kan man udfører på et sår? |
Røntgen Tryktest Scanning Kontrastoptagelse Arthroskopi |
|
Hvad er vigtigt at noterer for at stille en sår diagnose? |
Størrelse Placering Alder Kompliceret/ukompliceret Beskrivelse af involverede vitale strukturer |
|
Hvad betyder Quo ad vitam? |
Kan patienten overleve. |
|
Hvad betyder ad rest. completam? |
Kommer patienten sig igen? |
|
Hvad betyder ad tempus? |
Hvor lang tid tager det? (før patienten kommer sig) |
|
Hvad er lavage? |
Rensning af såret ved brug af væske med et tryk på 10-15 psi. Trykket er nødvendigt for at fjerne bakterier. Man kan bruge alm. vand til gamle sår, men friske sår kræver isotoniske væsker. |
|
Hvad er debridement? |
Fjernelse af alt beskadiget, nekrotisk, kontamineret og inficeret væv. |
|
Hvad må man ALDRIG fjerne ved debridement? |
Hud - Husk det! |
|
HVad er formålet med lavage og debridement? |
Fjerne fremmelegemer Fjerne devitaliseret væv Reducere bakterie tætheden.
Man ønsker et rent sår med viabelt væv og karforsyning, som tillader suturering. |
|
Hvilke typer af debridement er mest anvendt? |
Kirurgisk og hydrokirurgi. Der findes desuden Enzymatisk Causatisk Laser Bandager Biologisk CO2 Laser |
|
Uanset valg af behandlings strategi skal der foretages en eller flere af disse: |
Lavage Debridement Antibiose NSAID Tetanusprofylakse |
|
Hvilke bakterier ses hyppigst i sår? |
Staphylococcus Aurius Streptococcus Pyogenes Gram negative aerobe GI bakterier Anaerobe bakterier |
|
Hvordan gives antibiotika til sår patient? |
Systemisk eller topikalt. Systemisk behandling har lille til ingen effekt ved infektion i granulerende sår - der bør i stedet anvendes topikal antibiotika. |
|
Hvilke systemiske antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til overfladiske sår og i hvor lang tid skal der behandles? |
1. Ingen systemisk behandling. 2. Penicillin 3. Sulfa TMP
Behandles i 3-5 dage |
|
Hvilke systemiske antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til dybe sår og i hvor lang tid skal der behandles? |
1. Pencillin + gentamycin 2. Ceftiofur 3. Sulfa TMP
Behandles i 5-7 dage |
|
Hvilken systemisk antibiotika behandling (nævn 1) er optimale til sår, som inddrager synoviale strukturer og i hvor lang tid skal der behandles? |
1. Pencillin + gentamycin
Behandles i 7-10 dage |
|
Hvilke systemiske antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til penetrerende sår i hoven eller sår med septisk synovitis og i hvor lang tid skal der behandles? |
1. Pencillin + gentamycin 2. Ceftiofur evt. + gentamycin 3. Enrofloxacin
Behandles i 10 dage eller længere. |
|
Hvilke intrasynoviale antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til sår med ledpenetration? |
1. Gentamycin (150-500 mg/led) 2. Ceftiofur (150-500 mg/led) 3. Krystallisk pencillin (2-5 mill. IE/led) |
|
Antibiotika valg til regional perfusion hvor vitale strukturer er involverede. |
Gentamycin Ceftiofur Pencillin Dog vil et hvert vandopløsligt, og gerne koncentrationsafhængigt, antibiotikum kunne bruges. Konc. svarende til systemisk dosis opløst i 30-60 ml NaCl. |
|
Hvornår anvendes regional perfusion? |
Ved septisk synovitis, osteomyelitis, septisk fysitis, inficerede sår og cellulitis |
|
Hvad er specielt ved regional perfusion? |
Det giver en meget høj vævskoncentration. |
|
Hvad er fremgangsmåden for regional perfusion? |
1. Okklusion af venøst tilbageløb fra benet vha. Esmarchs slynge 2. Infusion af antibiotikum i en overfladisk vene distalt for Esmarchs slynge 3. 20 min. virkningstid 4. En eller gentagne infusioner (hver 2. til 3. dag) |
|
Hvordan bør man håndterer NSAID og en sår patient? |
Man kan give NSAID indledningsvis i 2-3 dage. Hvis der er tale om et meget alvorligt sår kan man give det længere. Langvarig NSAID behandling hæmmer hestens i forvejen dårlige inflammationsrespons. |
|
Hvad gør du hvis patienten ikke er tetanus vaccineret? |
Giver tetanusvaccine IM PLUS tetanus antiserum SC
antiserum har højt indhold af antistoffer og vil beskytte hesten i de første 7 dage indtil den selv laver antistoffer. |
|
Hvad gør du hvis patienten er korrekt tetanus vaccineret? |
Giver den en booster tetanus vaccine IM. |
|
Sårbehandlingsstrategier? |
- Heling per primam - Heling per secumdam - Forsinket primær heling - Forsinket sekundær suturering |
|
Hvad er afgørende for succes ved heling per primam? |
Korrekte kirurgiske teknikken - Debridement - Håndtering af dead space - Anvendelse af dræn - Sutur Korrekt immobilisering |
|
Hvad er afgørende for succes ved heling per sekundam? |
Korrekt anvendelse af forbindinger igennem alle helingsfaser Korrekt immobilisering |
|
Hvad er afgørende for succes ved forsinket heling? |
Korrekt anvendelse af forbindinger i inflammationsfasen. Korrekte kirurgiske teknikker - debridement - sutur Korrekt immobilisering |
|
Korrekt suturering |
Suturer hvad sutureres kan! |
|
Hvad er formålet med afspændende suturmønstre? |
Fordeling af tension Anlægges langt fra sårrandene mhp. at trække disse i mod hinanden. Kan anvendes samme med alm. apositionelle suturer. |
|
Nævn 3 afspændende suturmønstre |
- Horisontal u sutur - Vertikal y sutur - Near far far near sutur |
|
|
Horisontal u sutur |
|
|
Near far far near sutur |
|
|
Vertikal y sutur |
|
Hvad er formålet med at minimerer dead space |
At hæmme akkumulation af trans- og eksudater, da det fremmer helingen og nedsætter risikoen for infektion. |
|
Teknikker til at minimerer dead space |
Suturering i dybden = walking sutures Komprimerende bandagering Deklive åbninger Dræn |
|
Hvad er godt ved walking sutures |
Afspændende Eliminerer lommer Startes indefra Penetrerer ikke hele hudens tykkelse
Holder ligesom huden fast på dyret. |
|
Komprimerende bandagering |
Er en moderat stram til fast bandage med god polstring som startes helt distalt. Den holder lommen komprimeret.
Er det ikke muligt at ligge bandage kan man anvende en stent. |
|
Deklive åbninger |
Åbninger distalt i såret så væske kan løbe fra |
|
Meshing |
Laver huller hist og her for væske afløb. |
|
Hvad er formålet med dræn? |
At kanaliserer uønskede væskeansamlinger ud af såret. så som sårsekret, pus, blod osv. |
|
To typer dræn |
Passivt - fungerer ved kappilærrørseffekten, tyngdekraften, naturlige trykgradienter, overflow. Aktivt - suger eksudat ud vha. undertryk. |
|
Hvor skal et passivt dræn placeres? |
væk fra sårrandene Udgang på mest deklive sted Proximal kontraåbning eller fastsuturering inde i lommen. |
|
Teknikker til håndtering af tension. |
Afspændende suturer Mobilisering af hud - Underminering - Debulking - Afspændende incisioner og mesh ekspansion - V- to - Y plasty Vævsekspansion - Lus Partial suturering |
|
|
V to Y plasty |
|
|
Mesh incisioner |
|
Fordele ved bandagering |
- Forhindre udtørring samt kontamination og irritation fra omgivelser. - Giver mulighed for at administrere topikal behandling - Stimulerer fibroplasi og epithelialisering - Mindsker risiko for sarcoid transformation - Bedre kosmetisk resultat - Immobilisering |
|
Ulemper ved bandagering |
- Giver et fugtigt, varmt og surt miljø, som fremmer cellemigration og proliferation. - Inducerer hypoxi førende til proliferation af fibroblaster - Forårsager akkumulation af eksudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation |
|
Bandageringens tre lag |
1. primærlaget: Det funktionelle lag som fremmer sårheling 2. Sekundærlaget: Skal give polstring og opsuge eksudat. Vat, filt, pladevat, gamgee osv. 3. Tertiærlaget: Skal holde forbindingen fast. crepebind, elastikbind, osv. |
|
primærlag: hydrogel |
bruges ved tørre nekrotiske sår
|
|
Primærlag: Alginat |
Bruges ved sår hvor der mangler granulationsvæv, eksuderende sår. Fremmer granulationsvævsdannelse |
|
Primærlag: Foam |
Bruges ved sen granulationsfase, hvor såret er udfyldt af granualtionsvæv
|
|
Primærlag: Silikone |
Bruges ved hypergranulerende sår |
|
Primærlag: Film |
Bruges ved sår i remodelleringsfasen
|
|
Primærlag: Gazelignende |
Bruges til suturerede sår. |
|
Antibakterielle forbindinger |
Sølv Desinfektionsmidler Honning Hyperton NaCl Aktiveret kul |